By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Mål for stranden, friluftsområder og -anlæg

Byrådets mål for stranden er:

  • At stranden bevarer sit naturpræg og status som attraktivt lokalt natur- og rekreationsområde. Herunder at stranden giver gode rammer for både læring, aktivitet og rekreation.
  • At stranden og strandens faciliteter bliver udviklet i overensstemmelse med de pågældende strandparkers karakter og under hensyntagen til eventuelle klimatilpasningstiltag.
  • At arbejde på at forstærke de karakteristiske træk i strandområderne, og højne strandens naturkvalitet ved bl.a. at bekæmpe invasive arter og gennemføre initiativer fra Natura 2000-planen
  • At synligheden og adgangsmulighederne til vandet forbedres.
Redegørelse for Byrådets mål for stranden

Byrådets mål er hentet dels fra Mål og Økonomi 2017 dels fra Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden.

Af planstrategien fremgik et konkret mål om at Solrød Kommune ville arbejde for at etablere et center for ikke-støjende vandaktiviteter, der rummer faciliteter til eksempelvis kajak, sejlsport, badning, omklædning, opbevaring samt restaurations- og kioskfunktioner. Af planstrategien fremgik, at indsatsen krævede en revision af kommuneplanen. Plastrategien er imidlertid fra 2015 og siden da er der udarbejdet nyt kommuneplantillæg for rammeområde 316 B (Kystområdet). Rammebestemmelserne er videreført til denne kommuneplan og vurderes at kunne rumme netop disse muligheder.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Byrådets mål for friluftsområder og -anlæg er:

  • At skabe gode rammer og udvise rummelighed for udviklingen af et alsidigt og tilgængeligt kultur- og fritidsliv, under hensyn til natur og bæredygtighed.
  • At styrke kommunens blå og grønne attraktioner, ved at udpege egnede arealer for rekreation og etablere faciliteter til leg, aktivitet og ophold.
  • At afdække potentialer for turismeerhvervet, underholdnings- og oplevelseserhvervet og fritidserhvervet.
Redegørelse for Byrådets mål for friluftsområder og friluftsanlæg

Friluftsområder og hensigtsmæssig placering af friluftsanlæg har en høj prioritering i Solrød Kommune. Solrød Kommune arbejder på at give vores borgere den bedst mulige adgang til gode oplevelser i naturen. Oplevelser der indebærer mulighed for leg, aktivitet og mødet mellem mennesker.

Byrådets mål er hentet fra Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies