By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Mål for skiltning i og ved centerområder

Byrådets mål for skiltning i centerområder:

  • At sikre at centrene i Solrød Kommune fremstår indbydende og inviterende for brugere og handlende.

  • At borgerne orienteres om de enkelte virksomheders beliggenhed og aktiviteter under hensyntagen til ønsket om at opnå et harmonisk og tiltalende center.

  • At dette kan ske med placering af fælles skiltepylon der oplyser om centrets åbningstider, virksomheder, oversigtskort m.v.

  • At sikre at skiltning ikke er til ulempe for trafik eller omboende ved udseende, belysning m.v.

  • At sikre at erhverv og butikker i centrene holder en ensartet og harmonisk skiltning inden for de enkelte centerområder som helhed, men også på de enkelte facader i de enkelte centre.

Redegørelse for Byrådets mål for skiltning i centerområder

Der er udpeget 4 detailhandelscentre i Solrød Kommune; Solrød Center, Havdrup Center, Jersie Center og Trylleskov Strand Center.

Solrød Center er det største og ligger direkte ud til Strandvejen. Havdrup Center er det næststørste butikscenter og ligger centralt i Havdrup ud til Hovedgaden og Stationspladsen. Begge butikscentre er omfattet af helhedsplaner, som skal danne plangrundlag for nyt byliv, skiltning mv. i disse områder.

Jersie Center ligger ved siden af Jersie Station og Trylleskov Strand Center er ved at blive anlagt i den nye bydel Trylleskov Strand.

Byrådet vedtog i august 2015 helhedsplaner for Solrød Center og Havdrup Center og bymidte. Helhedsplanerne udpeger en udviklingsstrategi for de to største centre i kommunen - udviklingsstrategier som ikke blot kommunen men også erhvervsliv og civilsamfund kan og vil tage del i. Helhedsplanernes intentioner for bymidterne er indarbejdet i dette tema om skiltning.

Målene blev fastsat i forbindelse med tilblivelsen af temahæftet om skiltning, der blev vedtaget den 29. marts af Byrådet som et tillæg til Kommuneplan 2013-2025.

Hverken Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden eller Mål og Økonomi 2017 (Budget 2017-2020) har ført til nye mål for skiltning i centerområderne.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies