By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Lovgivning, baggrundsmateriale m.m.

Kommuneplanen m√• ikke v√¶re i strid med lovgivningen eller  statslige og regionale planer. Herunder kan du l√¶se mere om lovgrundlaget og baggrundmateriale for kommuneplanarbejdet.

Det er Fingerplanen (Fingerplan 2017), vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realisering af disse planer efter milj√łm√•lsloven, Natura 2000-skovplaner og r√•stofplan, som kommuneplanen blandt andet skal overholde.

Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Herudover skal Solr√łd Kommunes planl√¶gning koordineres med nabokommunernes planl√¶gning. Solr√łd Kommune gr√¶nser op til Greve, Roskilde og K√łge kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsomr√•det. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og gr√łnne omr√•der er s√•ledes koordineret gennem Fingerplanen og "Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsomr√•det".

Solr√łd Kommune er samtidig en del af Region Sj√¶lland. Regionerne har ansvaret for r√•stofplanl√¶gningen, der udl√¶gger konkrete r√•stofgraveomr√•der og r√•stofinteresseomr√•der, som kommunerne skal respektere i deres videre planl√¶gning.

Herunder kan du l√¶se mere om de overordnede vilk√•r og bindinger, som planl√¶gningen skal forholde sig til. Derudover kan der i kommuneplanens temaer v√¶re henvisninger til andet baggrundsmateriale.

 

Statslige og regionale interesser

Milj√łministeriet har i 2015 udgivet Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanl√¶gningen 2017. Over¬≠sigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommunepla¬≠ner skal v√¶re i overensstemmelse med.
Se mere om de statslige interesser her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

L√¶s mere om de √łvrige statslige og regionale interesser i listen herunder:

Planloven

De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i Planloven.

Planloven har til form√•l at sikre, at den sammenfattende planl√¶gning forener de samfundsm√¶ssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at v√¶rne landets natur og milj√ł, s√• samfundsudviklingen kan ske p√• et b√¶redygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilk√•r og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven skal særligt sikre, at:

  • Der ud fra en planm√¶ssig og samfunds√łkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsm√¶ssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund.
  • Der skabes og bevares v√¶rdifulde bebyggelser, bymilj√łer og landskaber.
  • De √•bne kyster fortsat skal udg√łre en v√¶sentlig naturv√¶rdi og landskabelig v√¶rdig.
  • Biodiversiteten underst√łttes, og at forurening af luft, vand og jord samt st√łjulemper forebygges.
  • Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planl√¶gningsarbejdet, og
  • Alsidighed i boligsammens√¶tningen fremmes gennem mulighed for planl√¶gning for almene boliger i byerne.

I hovedstadsomr√•det skal kommuneplanl√¶gningen udf√łres p√• grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsomr√•det som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videref√łres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening - se mere under Fingerplanen her p√• siden.

Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Em­nerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte "kommuneplankata­log".

Se Planloven her, LBK nr. 1529 af 23/11/2015.

En √¶ndring af Planloven er vedtaget den 1. juni 2017 og tr√•dte i kraft pr. 15. juni 2017.
Se Lov om √¶ndring af Planloven mv. her.

Kystnærhedszonen

If√łlge Planlovens ¬ß 11 f, stk. 4, skal der for de kystn√¶re dele af byomr√•det ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningsh√łjder, med henblik p√•, at:

  • Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.
  • Der tages hensyn til bevaringsv√¶rdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser p√• de omgivende arealer.
  • Der tages hensyn til n√łdvendige infrastrukturanl√¶g, herunder havne.
  • Offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anl√¶g, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redeg√łrelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anl√¶g i de kystn√¶re dele af byzonerne, der vil p√•virke kysten visuelt, g√łres rede for p√•virkningen. S√•fremt bebyggelsen afviger v√¶sentligt i h√łjde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i omr√•det, skal der gives en begrundelse herfor.

Kystn√¶rhedszonen er en 3 km zone fra kysten og ind i landet, som omfatter sommerhus-, landzone- og byzoneomr√•der. Solr√łd Kommune har ingen sommerhusomr√•der, men et st√łrre landzoneomr√•de og byomr√•de inden for kystn√¶rhedszonen.
Se kort over kystnærhedszonen her.

Landsplanredeg√łrelser

De landsplanm√¶ssige interesser varetages (udover af Planloven) hovedsageligt gennem regeringens landsplanredeg√łrelse og landsplandirektiver.

  • Landsplanredeg√łrelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Form√•let er at freml√¶gge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planl√¶gningen i de forskellige dele af landet. Der freml√¶gges en ny landsplanredeg√łrelse efter hvert folketingsvalg.
  • Landsplandirektiver, der har form af cirkul√¶rer, er mere pr√¶cise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten v√¶re tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af pr√¶cist udpegede arealer til et bestemt form√•l.

Landsplanredeg√łrelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark.

Landsplanredeg√łrelse 2013

Den seneste landsplanredeg√łrelse fra 2013 "Gr√łn omstilling ‚Äď nye muligheder for hele Danmark" fokuserer p√• f√łlgende 7 temaer:

  • V√¶kst, gr√łn omstilling og udvikling i hele landet
  • Danmark i en nordisk og europ√¶isk kontekst
  • Gr√łn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og gr√łn energi
  • Byerne - p√• vej mod b√¶redygtighed
  • Udviklingen i hovedstadsomr√•det
  • Landdistrikter i udvikling
  • Det √•bne land

Se mere om Landsplanredeg√łrelse 2013 her p√• Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Landsplanredeg√łrelsen er pt. under revision (november 2017).

Solr√łd Kommuneplan 2017 er i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner.

Fingerplanen - Fingerplan 2017

De s√¶rlige forhold i hovedstadsomr√•det, hvor by- og infrastrukturen og de gr√łnne kiler er t√¶t integreret og g√•r p√• tv√¶rs af administrative gr√¶nser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planl√¶gning. Staten har derfor udarbejdet landsplandirektivet Fingerplanen, der udg√łr det overordnede grundlag for kommunernes planl√¶gning af byudvikling, byomdannelse, gr√łnne kiler, trafikanl√¶g mv. i hovedstadsomr√•det

Se mere om Fingerplanen og Fingerplan 2017 på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hovedform√•let er at sikre, at fingerby-strukturen, som har v√¶ret rettesnor for de seneste n√¶sten 60 √•rs planl√¶gning, videref√łres. Det betyder, at:

  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre storbyomr√•de.
  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsomr√•dets overordnede infrastruktur med s√¶rlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.
  • Udl√¶gning af ny byzone begr√¶nses.
  • R√¶kkef√łlgebestemmelserne bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede onfrastruktur og den kollektive trafikbetjening, et rigeligt og varieret udbug af planlagte byggemuligheder, som dog ikke v√¶sentligt overstiger det forventede behov for nybyggeri i hovedstadsomr√•det i planperioden og en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsomr√•det.
  • Der ikke udl√¶gges nye sommerhusomr√•der.

Fingerplanen reserverer desuden areal til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne. Du kan se udpegningen til transportkorridoren på Retningslinjekort for reservationer til trafikanlæg.

Som en del af fingerplanen blev der i 2007 vedtaget en samlet planl√¶gning for detailhandelsstrukturen i form af et landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsomr√•der mv. til detailhandel i hovedstadsomr√•det. Landsplandirektivet er under revision som f√łlge af Fingerplan 2017.
Heri er Solr√łd Center udpeget som bymidte (i byfingeren). I Solr√łd Center (bymidten) er der mulighed for at placere 1 udvalgsvarebutik over 2.000 m2. Herudover kan der i lokalcentre planl√¶gges for et maksimalt bruttoetageareal til butiksform√•l p√• op til 3.000 m2.
Uden for fingerbyområdet kan de eksisterende bymidter og lokalcentre opretholdes. Havdrup er en bymidte uden for fingerbyområdet.

Solr√łd Kommuneplan 2017 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer.

Erhvervsstyrelsen er endvidere i gang med en revision af Fingerplan 2017, som forventes gennemf√łrt i l√łbet af 2018.

Vandplaner og Natura 2000-planer

M√•lene for vand- og naturkva¬≠liteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandomr√•deplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planl√¶gning og administration.

  • Vandomr√•deplanerne skal sikre en god √łkologisk tilstand for grundvand, vandl√łb, s√łer og fjorde.
  • Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturomr√•der (Natura 2000-omr√•derne).

Se mere om Vandområdeplanerne her.

Se mere om Natura 2000-planerne her.

Kommunen har pligt til at iværksætte plejeplaner for Natura 2000-områderne, der sikrer at disse mål opfyldes.

Råstofgravning

Region Sj√¶lland har ansvaret for r√•stofplanl√¶gningen. Gennem r√•stofplanl√¶gningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstr√¶kkeligt med graveomr√•der for at sikre r√•stofressourcer til byggeri og anl√¶g. Planl√¶gningen skal endvidere sikre at graveomr√•der udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilg√¶ngelige og √łkonomisk mest rentable. Regionsr√•det vedtog i december 2016 R√•stofplan 2016.
Du kan se Råstofplan 2016 her.

Kommuneplanen m√• ikke have et indhold, som er i strid med r√•stofplanl√¶gningen. Under plantemaerne for erhverv-r√•stofindvinding og √•bent land-geologi, findes der retningslinjer, der relaterer sig direkte til r√•stofomr√•derne. Endvidere er det pr√¶ciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er √łnskelig efter endt r√•stofindvinding.

R√•stofplan 2016 udpeger ingen arealer i Solr√łd Kommune. 

Kommuneplanen i regionalt perspektiv

Solr√łd Kommuneplan 2017 indeholder kun f√• √¶ndringer i arealudpegninger i forhold til den tidligere kommuneplan fra 2013.

De væsentligste ændringer siden sidste kommuneplan er i forhold til arealudlæg:

  • Udvidelse af anvendelsesmuligheder i en r√¶kke eksisterende eller planlagte omr√•der. Fx udvides mulighederne i enkelte erhvervsomr√•der til ogs√• at omfatte boliger. Hvis arealerne omdannes til boliger bortfalder muligheden for erhverv.
  • Udl√¶g af to mindre rammer til byudvikling af lokal karakter (hhv. til landsbyskole og til omdannelse af eksisterende g√•rd til boliger).
  • Genudpegning af to tidligere perspektivarealer til byudvikling, henholdsvis √łst for Havdrup og √łst for Solr√łd Landsby.

Derudover har kommuneplanen generelt skiftet udseende i forbindelse med, at planen er blevet fuldt ud digital - og der er generelt kommet flere retningslinjer.

Konsekvenser for nabokommuner

Mod syd er K√łge Kommune i en rivende udvikling med blandt andet K√łge Nord Station og bydel, udvidelse af transportcenter, etablering af Campus-omr√•det samt udvidelsen af sygehuset (til universitetssygehus). I Roskilde Kommune er det is√¶r Roskilde by der er under udvikling med blandt andet Musicon-bydelen. I Greve Kommune l√¶gges der i kommuneplanforslaget op til yderligere motorvejsn√¶re udl√¶g til erhverv og der arbejdes med yderligere fort√¶tning b√•de af boligomr√•der og erhvervsomr√•der, lige som i Solr√łd Kommune.

S√•ledes b√¶rer udviklingen i nabokommunerne, s√•vel som i Solr√łd Kommune, pr√¶g af v√¶kst samt den t√¶tte beliggenhed p√• K√łbenhavn, etableringen af den nye jernbaneforbindelse K√łbenhavn-Ringsted (K√łge Nord bydel i K√łge Kommune samt √¶ndret landskab og infrastruktur gennem Solr√łd og Greve kommuner) samt natursk√łnne omgivelser. Udviklingen af regionen kan ses som en samlet indsats, der underst√łtter hinandens udvikling og sammen l√łfter hele regionen.

√Ündringerne i Solr√łd Kommuneplan 2017 er s√•ledes i balance med den √łvrige planlagte udvikling i nabokommunerne.

Samspil med infrastruktur

Solr√łd Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan b√¶re en yderligere byudvikling i Solr√łd Kommune. Byudviklingen i strandomr√•det (byfingeren) f√łlger principperne i Fingerplan 2017 om at bygge videre p√• eksisterende infrastruktur og fremme udvikling i de stationsn√¶re omr√•der. Solr√łd Kommune arbejder endvidere for at den planlagte S-togstation i Trylleskov Strand bydelen kan blive en realitet.

Solr√łd Kommunes planl√¶gning fremmer byudviklingen i de stationsn√¶re omr√•der og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsn√¶re omr√•der til at bev√¶ge sig til og fra stationen p√• cykel eller g√•ben ved at supplere planl√¶gningen med gode cykel- og gangforhold.

Det åbne land

For det √•bne land g√•r mange interesser p√• tv√¶rs af kommunegr√¶nserne. Solr√łd Kommune har fx i samarbejde med Greve Kommune i 2011 udarbejdet en f√¶lles landskabsanalyse, som danner grundlag for administration af interesserne i det √•bne land.

Greater Copenhagen

Solr√łd Kommune er en del af Greater Copenhagen, som er et erhvervspolitisk samarbejde mellem 46 √łstdanske og 33 sk√•nske kommuner og de tre regioner, Region Sk√•ne, Region Sj√¶lland og Region Hovedstaden. I samarbejdet arbejdes med en f√¶lles fokuseret dagsorden om v√¶kst og udvikling med henblik p√• at skabe arbejdspladser og have √łkonomisk r√•derum til velf√¶rd, service og uddannelse for alle borgerne i hele Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen bygger videre p√• de senere √•rs samarbejde og indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, milj√ł og energi samt infrastruktur og turisme.

I samarbejdet vil man:

  • Underst√łtte den f√¶lles markedsf√łring af ‚ÄĚGreater Copenhagen‚ÄĚ.
  • Arbejde for at skabe en st√¶rk international infrastruktur.
  • Underst√łtte tiltr√¶kningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.
  • Arbejde for en integreret og b√¶redygtig v√¶kstregion, herunder underst√łtte et sammenh√¶ngende arbejdsmarked og arbejde for at p√•virke de lovgivninger og gr√¶nsehindringer, der vurderes at v√¶re barrierer for v√¶kst.
  • Etablere f√¶lles strategiske erhvervsindsatser.

Du kan læse mere om Greater Copenhagen samarbejdet her.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 (ReVUS)

Den regionale v√¶kst- og udviklingsstrategi er Regionsr√•dets og V√¶kstforum Sj√¶llands strategi for √łnsket om sammen at skabe en attraktiv region.

Temaerne i strategien er:

  • Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i v√¶kst.
  • Innovation og store anl√¶gsinvesteringer skaber v√¶kst.
  • De rette kompetencer styrker v√¶ksten.
  • Region Sj√¶lland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

Strategien indeholder en række visioner, målsætninger, vækstdrivere og principper for arbejdet med strategien.

For at omsætte visionerne i vækst- og udviklingsstrategien til konkrete handlinger, bliver der udarbejdet 2-årige handlingsplaner.

Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi her på Region Sjællands hjemmeside, hvor du også kan finde en status pr. 2017.

Milj√łvurdering

 

√ėvrig lovgivning og baggrundsmateriale

Herunder er beskrevet en r√¶kke √łvrigt lovgivning, som kommuneplanen ogs√• er underlagt, fordelt p√• de temaer i kommuneplanen, hvor de er anvendt. Hvis et tema ikke fremg√•r af listen herunder, er det fordi lovgrundlaget og baggrunden for temaet er at finde i det √łvrige materiale her p√• siden.

Generelt for hele kommuneplanen er Byr√•dets m√•l hentet fra enten Planstrategi 2015 og Den Gr√łnne Dagsorden eller M√•l og √ėkonomi 2017.

Tema om by- og boligudvikling Tema om detailhandel
Tema om skiltning
Tema om det åbne land

Nedenfor kan du læse om den specifikke lovgivning og baggrundsmateriale for de enkelte delemner indenfor det åbne land:

Generelt er det åbne land omfattet af:

Natur

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Gammel Havdrup Mose, Natura 2000-område nr. 150, Fuglebeskyttelsesområde F103.

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, √ėlsemagle Strand og Staunings √ė, Natura 2000 omr√•de nr. 147, Habitatomr√•de H130.

Kulturmilj√łer
  • ‚ÄĚKulturmilj√łer 2‚ÄĚ, Kulturhistorisk redeg√łrelse Roskilde amt 2000.
  • ‚ÄĚKulturmilj√łer 3‚ÄĚ, Kulturhistorisk redeg√łrelse Roskilde amt 2003.
  • ‚ÄĚKirkeomgivelser, registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt‚ÄĚ 2000.
  • Slots- og kulturstyrelsens nationale register.
Landbrug
  • Landbrugsloven, LBK nr. 27 af 04/10/2017 ¬ß 3, stk. 1.
  • Cirkul√¶re nr. 9174 af 19. april 2010, ¬ß 2, stk. 2, om varetagelse af de jordbrugsm√¶ssige interesser under kommune- og lokalplanl√¶gningen.
  • Lov om st√łtte til udvikling af landdistrikter, lov nr. 338 af 17. maj 2000.
  • Lov om milj√łgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006
Skovrejsning
Byggeri og anlæg i landzone
Friluftsområder, friluftsanlæg og kolonihaver
Vand

Bekendtg√łrelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter milj√łbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtg√łrelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK Nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om milj√łm√•l, lovbekendtg√łrelse nr. 119 af 26. januar 2017 (‚ÄĚMilj√łm√•lsloven‚ÄĚ).

Bekendtg√łrelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanl√¶gning.

Lovbekendtg√łrelse nr. 1323 af 11. november 2016 om afgift af spildevand.

Bekendtg√łrelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandomr√•dedistrikter.

Bekendtg√łrelse nr. 795 af 24. juni 2016 om milj√łm√•l for overfladevandomr√•der og grundvandsforekomster.

Bekendtg√łrelse nr. 833 af 27. juni 2016 om fasts√¶ttelse af milj√łm√•l for vandl√łb, s√łer, kystvande, overgangsvand og grundvand.

Bekendtg√łrelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandl√łb, s√łer eller havet.

Bekendtg√łrelse nr. 1677 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanl√¶gning indenfor omr√•der med s√¶rlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ‚ÄĚMilj√łm√•lsloven‚ÄĚ senere i Lov om vandplanl√¶gning).

Vandmilj√łplanerne (VMP I, VMP II og VMP III).

Vandomr√•deplan 2015-2021 for Vandomr√•dedistrikt Sj√¶lland, indeholder Hovedopland 2.4 K√łge Bugt.

Spildevandsplan 2014-2026 for Solr√łd Kommune.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Bekendtg√łrelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeomr√•der.

Affald, affaldsanl√¶g og deponeringsanl√¶g H√•ndtering af jord Vindm√łller Forsyningsnettet
Tema om trafik

 

Tema for Klima og bæredygtighed

Solr√łd Kommune

Teknik og Milj√ł
Solr√łd Center 1
2680 Solr√łd Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies