By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Tillæg 2 - Naurbjerg

Status Vedtaget
Plannavn Tillæg 2 - Naurbjerg
Rammeområde nr. 595
Dato for offentliggørelse af forslag 14. juni 2018
Høring start 14. juni 2018
Høring slut 12. juli 2018
Dato for vedtagelse 5. september 2018
Dato for ikrafttræden 11. september 2018

PDF

Baggrund og formål

Da afgrænsningen af lokalplan 595.3 for Boliger i Pibefabrikken, Naurbjerg, ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende rammes afgrænsning for landsbyen (595), ledsages lokalplanen af tillæg 2 til Solrød Kommuneplan 2017, som udelukkende ændrer rammeområdets afgrænsning.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er overholdt.

Redegørelse

Ejendommen, som lokalplan 595.3 dækker, er i dag dels ikke rammeplanlagt og dels beliggende i rammeområde 595 for Naurbjerg landsby.

Tillæg nr. 2 Naurbjerg rummer en mindre udvidelse af den eksisterende kommuneplanramme 595. Det nye areal, der bliver inddraget i kommuneplanrammen er et meget lille areal (ca. 1150 m2). Arealet er dels en parkeringsplads, dels et mindre græsareal mellem bebyggelse. Der er med kommuneplantillægget ikke ændret i rammens indhold. Det inddragede areal ligger i den økologiske forbindelse langs Skensved Å. Skensved Å og området omkring denne er spredningskorridor for en lang række dyre- og plantearter herunder bilag IV-arter som vand-, skimmel- og dværgflagermus. Det er dog Solrød Kommunes vurdering, at inddragelse af et parkeringsareal og et mindre græsareal mellem eksisterende bebyggelse i rammebestemmelserne ikke vil have en betydning for yngle- og forurageringsområderne for de pågældende bilag IV-arter.

Ændringer med dette kommuneplantillæg

Med dette kommuneplantillæg udvides den eksisterende afgrænsning af rammeområde 595 for Naurbjerg, således at afgrænsningen omfatter hele lokalplanområdet, som er omfattet af lokalplan 595.3.

Der foretages således udelukkende en ændring i rammens afgrænsning og ikke i rammens indhold.

kort over rammens afgrænsning i Kommuneplan 2017

Rammeområde som følge af kommuneplantillæg

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

I screeningen er det vurderet, hvorvidt planforslaget har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder, herunder menneskers sundhed, landskab, flora, fauna, kulturarv, arkæologisk arv mv. Ifølge loven skal planer, der alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

På baggrund af screeningen er det Byrådets vurdering, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget, da planen ikke vurderes at ændre væsentligt på de overordnede forhold i forhold til den gældende lokalplan.

Solrød Kommunes beslutning om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres samtidig med forslaget til kommuneplantillægget. Denne beslutning kan påklages til planklagenævnet med en klagefrist på 4 uger.

Klagevejledning

Du kan klage over et vedtaget kommuneplantillæg, lige som du kan klage over en lokalplan.

Se klagevejledning her.

Du kan også klage over en miljøvurdering eller beslutning om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette vil ofte være i forbindelse med at et forslag til kommuneplantillæg er i offentlig høring.

Rammer

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies