By- og boligudvikling
Erhverv
Detailhandel
Skiltning
Det åbne land & landsbyer
Trafik
Klima og bæredygtighed
Træpolitik

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

Status Vedtaget
Plannavn Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby
Rammeområde nr. 693
Dato for offentliggørelse af forslag 14. juni 2018
Høring start 14. juni 2018
Høring slut 12. juli 2018
Dato for vedtagelse 5. september 2018
Dato for ikrafttræden 11. september 2018

PDF

Baggrund og formål

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 693.2 muliggør etablering af to nye boliger inden for Karlstrup Landsby. Kommuneplanens ramme 693 udvides derfor med yderligere 2 boliger.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er overholdt.

Redegørelse

For at muliggøre 2 nye boliger i Karlstrup Landsby skal plangrundlaget opdateres. Derfor er Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 693.2 med tilhørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 4 udarbejdet. Kommuneplantillægget udvider derfor antallet af nye boliger i ramme 693 der omfatter hele Karlstrup Landsby.

Den nordligste del af Sognevejen 3 er beliggende inden for en potentiel økologisk forbindelse, som er omfattet af retningslinje 3.4.3 om økologiske forbindelser i Solrød Kommuneplan 2017. I retningslinjen står der, at forbindelsen arealmæssigt skal fastholdes, og at den biologiske værdi ikke må forringes. Tillæg nr. 4 til Solrød Kommuneplan 2017 medfører ikke en arealmæssig udvidelse af den eksisterende kommuneplanramme 693. Endvidere er det kommunens vurdering, at udstykningen af Sognevejen 3 samt opførelse af yderligere en bolig ikke forringer den samlede biologiske værdi af den potentielle økologiske forbindelse væsentligt.

 

Ændringer med dette kommuneplantillæg

Med dette kommuneplantillæg øges antallet af nye boliger i ramme 693 i Karlstrup Landsby fra 7 til 9 nye boliger ud over de eksisterende boliger pr. 1. juni 2018 .

Der foretages udelukkende en ændring i rammens indhold og ikke i rammens afgrænsning. Øvrigt indhold overføres uændret.

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af forslag til lokalplantillægget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

I screeningen er det vurderet, hvorvidt planforslaget har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder, herunder menneskers sundhed, landskab, flora, fauna, kulturarv, arkæologisk arv mv. Ifølge loven skal planer, der alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.

På baggrund af screeningen er det Byrådets vurdering, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planforslaget, da planen ikke vurderes at ændre væsentligt på de overordnede forhold i forhold til den gældende lokalplan.

Solrød Kommunes beslutning om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres samtidig med forslaget til kommuneplantillægget. Denne beslutning kan påklages til planklagenævnet med en klagefrist på 4 uger.

Klagevejledning

Du kan klage over et vedtaget kommuneplantillæg, lige som du kan klage over en lokalplan.

Se klagevejledning her.

Du kan også klage over en miljøvurdering eller beslutning om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette vil ofte være i forbindelse med at et forslag til kommuneplantillæg er i offentlig høring.

Rammer

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:


Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

Solrød Kommune

Teknik og Miljø
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand

Telefon 56182000
teknisk@solrod.dk

www.solrod.dk

Se kort - her bor vi

Sikker mail for myndigheder: 
sikkerkommune@solrod.dk

CVR. 68534917

Cookies