Gl. Havdrup, Jersie Landsby, Karlstrup, Kirke Skensved, Naurbjerg og Solrød Landsby udgør Kommunens seks landsbyer. Jersie landsby og Solrød landsby er placeret i byzone, hvor de fire øvrige landsbyer ligger i landzone.
Landsbyerne i Solrød Kommune er gået fra at være mindre bysamfund knyttet til landbruget, til i højere grad at været bosætningsbyer. I dag udgør landsbyerne attraktive, levedygtige og stærke landsbysamfund som er med til at sikre en variation i kommunens boligudbud. Alle landsbyer med nærmeste omgivelser udgør en vigtig del af kommunens kulturarv. Hver landsby er har sit eget landsbylaug, og landsbyerne i sig selv er sikret gennem lokalplaner, som er med til at sikre de særlige værdier og bygningsarv, som den enkelte landsby indeholder.
I den kommende planperiode, planlægger Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, startende med Solrød Landsby.
Målene for udvikling af landsbyerne er:
- At sikre landsbyerne som attraktive og velfungerende bysamfund.
- At sikre de bærende værdier i landsbymiljøerne og dermed styrke landsbyernes identitet.
- At styrke landsbyernes egenart.
- At sikre en klar grænse mellem by og land.
- At sikre boligformer til alle livets faser inden for landsbyernes afgrænsning.
Emnet om landsbyerne kommer fra temaet om landsbypolitik fra planstrategien i 2015, og har siden 2017 været med i kommuneplanen.
Målene for udvikling af landsbyerne er dels hentet fra Solrød Kommuneplan 2021, Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden, Helhedsplan for Solrød Landsby (vedtaget i 2022), samt Landskabsatlas for Solrød Kommune (landskabsanalyse) og Boligpolitik 2019.
Ved revisionen af kommuneplanen er der tilføjet to nye mål for udvikling af landsbyerne:
- At sikre en klar grænse mellem by og land, og
- At sikre boligformer til alle livets inden for landsbyens afgrænsning.
De resterende tre mål er videreført uændret fra Kommuneplan 2021.
Klar grænse mellem by og land
Målet om at sikre en klar grænse mellem by og land, udspringer fra retningslinje 3.2.2 i den nu aflyste Kommuneplan 2021, retningslinje 1.4 i Helhedsplan for Solrød Landsby (vedtaget i 2022) og Landskabsatlas for Solrød Kommune.
Boliger til alle livets faser
Målet om at sikre boligformer til alle livets faser inden for landsbyens afgrænsning, udspringer fra Boligpolitik 2019, samt Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden.
Revision af lokalplanerne for landsbyerne
I løbet af den kommende planperiode planlægger Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer, med henblik på at fastsætte et mere nutidigt plangrundlag for bebyggelsen, med respekt for landsbyernes bevaringsværdier og kulturmiljøets bærende arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter.
Forud for revisionen skal der foretages et servicetjek af de enkelte landsbylokalplaner. Landsbylaug og lokalsamfund skal inddrages løbende i både processen for servicetjek og revision af landsbylokalplan.
Retningslinjer for udvikling af landsbyerne
Herunder kan du se, hvilke retningslinjer Solrød Kommune har for udvikling af kommunens landsbyer. Redegørelser er enten at finde under de enkelte retningslinjer eller til sidst i listen.
Som hovedregel må der ikke udlægges ny byzone.
Landsbyer i landzone skal bevare landzonestatus, og der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov.
Gl. Havdrup, Kirke Skensved, Karlstrup og Naurbjerg er alle landsbyer i landzone, mens Jersie og Solrød Landsby er beliggende i byzone.
Se kort over landzonen her (under byggeri & anlæg).
Byrådet har vedtaget lokalplaner for kommunens landsbyer, der fastsætter bestemmelser for bl.a. byggemuligheder i landzonelandsbyerne.
I den kommende planperiode, forventer Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, bl.a. med fokus på byggemuligheder i landsbyerne inden for landsbyernes afgrænsning og eksisterende bygningsmasse.
Landsbyernes klare afgrænsning ud mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt.
Landområdet opfattes som en værdifuld kontrast til byområderne på grund af den åbne karakter. Målet er derfor at fastholde en klar afgrænsning mellem by og land, ved at fastholde en semitransparent byrand. Foto
Byrådet har vedtaget lokalplaner for kommunens seks landsbyer, der fastsætter bestemmelser for afgrænsning mod det åbne land, byggemuligheder, bygningsbevaring, struktur og beplantning.
I den kommende planperiode, forventer Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, bl.a. med fokus på at fastholde eksisterende semitransparente byrande.
I de udpegede særlige landsbyer skal karakteristiske træk tilstræbes bevaret, se retningslinjekort for landsbyer. For de særlige landsbyer skal byggeri og anlæg ske på baggrund af en lokalplan.
Lokalplanlægningen har til formål at fastholde bevaringsværdige landsbymiljøer og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk i den omgivende dyrkningsflade.
Landsbyerne Kirke Skensved, Karlstrup, Gammel Havdrup og Jersie Landsby er udpeget som særlige landsbyer, se retningslinjekort for landsbyer.
Særlige landsbyer er landsbyer, som har et særligt velbevaret kulturmiljø med en høj bygningsmæssig værdi eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer. Udpegningen stammer fra Regionplan 2005.
De særligt udpegede landsbyer med omgivelser er især sårbare over for ændringer i bebyggelsesstruktur og vejføringer samt ændringer i beplantningsmønstret. I den kommende planperiode, forventer Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, bl.a. med fokus på at fastholde de bevaringsværdige landsbymiljøer ved at udpege et bevaringsområde i lokalplanlægningen.
Nybyggeri skal have arkitektonisk kvalitet og variation med øje for stedets karakter. I de bevaringsværdige landsbymiljøer skal nybyggeri opføres med udgangspunkt i og respekt for den traditionelle arkitektur det pågældende sted.
Ny bebyggelse skal tage udgangspunkt stedets særlige kvaliteter og bevaringsværdier. Det gælder både ved fortætning i den eksisterende del af landsbyen og ved nybyggeri i de nye dele af landsbyen. I den kommende planperiode, forventer Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, bl.a. med fokus på at fastsætter rammer for nybyggeri i landsbyerne.
Nogle gange er en nyfortolkning og udfordring det rigtige greb for at skabe fremtidens bevaringsværdier, men det respektfulde udgangspunktet skal altid være det eksisterende og det konkrete sted.
Ny bebyggelse skal forholde sig til den menneskelig skala, have et varieret formudtryk og kvalitet i materialevalget.
Eksisterende bygningsmasse i landsbyerne kan, efter en nærmere vurdering, genanvendes til formål, der forstærker attraktiviteten i landsbyerne og skaber et varieret udbud af boligformer med fælleskabsdannende funktioner, fx til boliger, bofællesskaber, foreningshuse, iværksætteri, erhverv m.v.
Genanvendelse af eksisterende bygningsmasse skal ske med respekt for arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.
Den historiske udvikling af landsbyerne til i højere grad at være bosætningsbyer, har givet overskydende bygningsmasser i landsbyerne.
I den kommende planperiode, forventer Solrød Kommune at revidere lokalplanerne for samtlige landsbyer i Solrød Kommune, bl.a. med mulighed for at genanvende eksisterende bygningsmasse til fælleskabende funktioner, hvor det er hensigtsmæssigt, med respekt for landsbyens bevaringsværdi, identitet og struktur.
Den eksisterende bygningsmasse kan genanvendes til fx boliger, bofællesskaber, foreningshuse, iværksætteri, erhverv m.v. og sikre en ny anvendelse af de overskydende bygningsmasser til gavn for landsbyens attraktivitet og kommunens boligudbud.
Derudover er der mulighed for detailhandel i mindre omfang inden for landsbyen. Se retningslinje 2.2.6 (om enkeltestående butikker) under retningslinjer for detailhandel.
Ubebyggede fællesarealer i landsbyerne skal i udgangspunktet bevares, særligt hvis de indgår i en historisk landsbystruktur (fx gadekær).
Landsbyernes vej- og bebyggelsesstruktur er ofte historisk placeret omkring fx et gadekær, som har funktion som et centralt samlingspunkt i landsbyen. Udover at være et fællesareal i landsbyerne, kan bebyggelse af disse arealer bidrage til at sløre landsbyens væsentlige karaktertræk og bidrage negativt til det samlede bevaringsværdige landsbymiljø.
Derudover gælder følgende desuden for Solrød Landsby:
Der skal tilstræbes levende byrum mellem husene med mulighed for bevægelse og ophold.
Nye bebyggelser skal have fokus på at placere stiforbindelser og opholdsarealer på indersiden og kørende trafik på ydersiden.
Denne retningslinje blev tilføjet i kommuneplanen med tillæg nr. 2 til Solrød Kommuneplan 2021.
Landsbyen med landbrug som det historiske fundament er et billede man i kun sjældent ser, og ikke det billede man møder i Solrød Kommune. Her har vi landsbyer, der gennem bebyggelse og struktur har bevaret deres landsbyudseende i større eller mindre grad. De blev typisk placeret, hvor landsbyen forstyrrede mindst muligt.
Der er seks landsbyer i Solrød Kommune; Gl. Havdrup, Jersie landsby, Karlstrup, Kirke Skensved, Naurbjerg og Solrød landsby - seks forskellige landsbyer, men med fælles træk.
Det er seks aktive landsbyer med sjæl og stedsidentitet, engagerede landsbybeboere, der alle har ønsker og udfordringer. Disse kan være store som små og for en stor dels vedkommende, kan de honoreres ved landsbyernes egne initiativer og indsats. Der er ikke nødvendigvis umiddelbare løsninger på alle udfordringerne. Nogle kan begrænses og afhjælpes, andre er nutidens vilkår for at vælge at bo i en landsby med højere til loftet og plads til alle, hvor roen og ”det lille samfund” bliver det væsentligste.
Her er tale om landsbyer med store kvaliteter, med hver deres værdier og potentialer, med hver deres præg og aktiviteter, med en livsstil med nærhed til naturen. Det er landsbyer, som i større eller mindre grad, er tilpasset den nye tids vilkår og behov, og med andre funktioner end oprindeligt, hvor der var tale om småbyer i forbindelse med landbruget. Den begrænsede mulighed for selvforsyning med butikker og servicetilbud, herunder skole og daginstitution, er blevet dagligdag. Et vilkår for nutidens landsbyer, og en præmis, der formodentligt ikke ændres, men som man i stedet må finde alternative løsninger til. I stedet er her lokale samlingssteder, frivillighed, nærhed, fællesskab og smukke byer med bevaringsværdig kulturhistorie og arkitektur. Landsbyer med landsbypræg - hygge, tryghed, samhørighed, højt til loftet og tæt på naturen samt fred og ro som væsentlige værdier.
Blandt andet derfor ønsker Solrød Kommune, i dialog og samarbejde med landsbyerne, at fastholde og eventuelt udvikle landsbyernes vilkår og værdier således, at landsbyerne fortsat er attraktive og alternative bosætningssteder.
Ændringer siden sidste kommuneplan
Ved revisionen af kommuneplanen er en del af retningslinjerne ført videre fra Solrød Kommuneplan 2021 med mindre rettelser. Dertil er der tilføjet rettelser til retningslinje 1.5.2 (landsbyens afgrænsning), hvor landsbyens afgrænsning er nærmere defineret som semitransparent, og tilføjet rettelser til retningslinje 1.5.5 (genanvend eksisterende bygningsmasse), hvor muligheden for fælleskabende funktioner er tilføjet.
Derudover er der tilføjet to nye retningslinjer til Kommuneplan 2025, herunder retningslinje 1.5.4 (nybyggeri i landsbyerne) og retningslinje 1.5.6 (ubebyggede fællesarealer):
- Retningslinje 1.5.4 (nybyggeri i landsbyerne) udspringer oprindeligt fra Helhedsplan for Solrød Landsby. Med revision af Kommuneplan 2021, er der lagt op til, at retningslinjen skal gælde samtlige landsbyer i Solrød Kommune, da de forløbne dialoger med landsbylaug har peget på emnet som essentielt i den fremtidige udvikling af landsbyerne.
- Retningslinje 1.5.6 (ubebyggede fællesarealer) har til hensigt at fri- og fastholde landsbyerne grønne mødesteder, og derved styrke landsbyernes attraktivitet og identitet.
Byrådet vedtog i 2022 en Helhedsplan for Solrød Landsby, med det formål at samle én vision for udviklingen af Solrød Landsby.
Med helhedsplanen for Solrød Landsby skal det sikres, at den kommende planlægning i form af lokalplaner og kommuneplantillæg skal ses i en større sammenhæng med den eksisterende landsby, og at ny bebyggelse forholder sig til landsbyens eksisterende kvaliteter.
En helhedsplan er ikke bindende planlægning som f.eks. kommune- og lokalplaner, men giver mulighed for en helhedsorienteret blanding af vision og byudvikling. Kommune- og lokalplanlægningen kan derefter sikre visionen, ved at indarbejde dem.
Helhedsplanen for Solrød Landsby udstikker en vision for den fremtidige udvikling af Solrød Landsby, som udmøntes i en række delmål og retningslinjer.
Her kan du finde Helhedsplan for Solrød Landsby (vedtaget i 2022).