Retningslinjer for forebyggelse af klimaforandringer

Retningslinjen er stort set overført uændret fra Solrød Kommuneplan 2021. Dog er der tilføjet et fjerde punkt om solceller på kommunale tage i denne kommuneplan. Dette er sket med udgangspunkt i Byrådets principbeslutning fra maj 2024 om model for opsætning af solceller på kommunale tage. Solceller forventes at blive et vigtigt bidrag til den grønne omstilling og til opfyldelse af kommunens mål i klimaplan 2050.

Af Klimaplan 2050 fremgår desuden følgende indsatsmål for kommunale bygninger:

Energi:

• Alle kommunens bygninger skal være opvarmet med vedvarende energikilder inden 2030.
• Min. 10 % af kommunens egne bygninger skal have solceller inden 2030.
• Kommunens bygninger skal følge EU-krav om årlige energibesparelser på min. 1,9 %.
• Kommunens bygninger skal følge EU-krav om årlig energirenovering af min. 3 % af det samlede bygningsareal.

Bæredygtigt byggeri:

• Der skal være udarbejdet en strategi, der fastlægger principper for bæredygtigt byggeri og vedligehold inden 2025.

I Solrød Kommune er der en række kollektive energianlæg, der bidrager til el- og varmeproduktion rundt omkring i kommunen, som vist i tabellen herunder:

Kollektive energiforsyningsanlæg i Solrød Kommune

Anlæggenes placering fremgår også af retningslinjekort for kollektive energiforsyningsanlæg og retningslinjekort for forsyningsnettet.

Som energikilde anvendes dels fossile brændsler (primært naturgas), og dels i stigende omfang vedvarende energikilder (halm, biogas, vind og solenergi).

Ved Åmarken i syd ligger det kommunalt ejede Solrød Biogas med et råvareindtag på 226.000 tons og en produktion på +10 mio. m³ biogas. I 2022 idriftsattes et tilstødende biogasanlæg, ejet af det private selskab Solrød Bioenergi ApS. Anlægget modtager ca. 250.000 tons råvarer. Solrød Bioenergi ApS ejer også et opgraderingsanlæg samme sted som leverer opgraderet biogas til gasnettet. Det forbrugerejede selskab Solrød Fjernvarme har desuden en varmepumpe på 1,2 MW stående på biogasanlægget til produktion af overskudsvarme til fjernvarmenettet, og har i 2024 også fået godkendt opstilling af en 1,6 MW biogaskedel til spids- og reservelast i fjernvarmenettet (bl.a. til Jersie Landsby).

Ved Lerbækvej i Solrød Strand har VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) to kedler på hver 12 MW. Den ene er i 2016 ombygget til fyring med biogas, medens den anden fortsat er beregnet på olie og anvendes ved spids- og reservelast. Samme sted har VEKS etableret et biogasmotoranlæg på 6,6 MW (varme + el), som producerer elektricitet og varme på biogassen fra Solrød Biogas.

I Havdrup på Møllemarken har Solrød Fjernvarme a.m.b.a. et biogasmotoranlæg på 1,2 MW (varme + el) og kedelanlæg på samlet ca. 3 MW (varme). Biogasmotoren producerer el og varme på biogas fra Solrød Biogas og kedelanlæggene producerer varme på naturgas og olie til spids- og reservelast og nødforsyning. Endvidere bidrager en naturgasfyret blokcentral på 0,9 MW til spids- og reservelast i bydelen Ørnesædet i Havdrup. Solrød Fjernvarme har desuden i 2020 installeret et kedelanlæg ved Havdrup Skole på 0,6 MW til spids- og reservelast.

I den sydlige del af Havdrup har Solrød Fjernvarme a.m.b.a. etableret et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Varmepumpen har en kapacitet på 1,2 MW.

I Gammel Havdrup har landsbyboerne i samarbejde med Solrød Fjernvarme a.m.b.a. bygget et halmfyret fjernvarmeanlæg på 0,4 MW. Anlægget blev etableret i 2014.

Til oversigten over de kollektive energianlæg hører også følgende kommunalt ejede (mindre) solcelleanlæg.

I Havdruphallerne leverer solcelleanlægget via et varmepumpeanlæg varme til stedet.

Hertil kommer en landvindmølle på ca. 300 kW (47 meter høj) ved Roskildevej og en hustandsvindmølle på 11,5 kW (24,5 meter høj).   

Der er pr. december 2024 ingen virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen i Solrød Kommune.

Se også RL 4.9.3.2 (om afstandskrav til fjernvarmeværker mv.) under retningslinjer for forsyningsnettet (under større tekniske anlæg) i tema om Natur, vand & land.

Energi er det indsatsområde, hvor kommunerne traditionelt har haft flest kompetencer og muligheder for at gennemføre konkrete dokumenterbare klimatiltag. Ligesom på landsplan er det også et område, hvor der er store reduktionspotentialer, og hvor mulighederne i vid udstrækning allerede er udnyttet eller på vej til at blive det. Med de kontinuerligt skærpede målsætninger om drivhusgasreduktioner, den usikre forsyningssituation og det store behov for grøn el til fremtidens omstilling af samfundet, udgør energi fortsat et meget væsentligt indsatsområde – også i Solrød Kommune.

I Solrød Kommune har vi gennem de senere år etableret en række vedvarende energi (VE) anlæg til produktion af el fra vedvarende energi. Dette har fortrængt energiproduktion fra fossile energikilder og medført, at knap halvdelen af vores elforbrug i kommunen i princippet ville kunne dækkes af lokal vedvarende energi.

For at fortrænge fossilt produceret elektricitet og bidrage til det stigende behov for grøn el i fremtiden skal vi afsøge mulighederne for opstilling af yderligere lokal elproduktion på vedvarende energi. Solrød Kommune er beliggende i en del af Danmark, hvor elforbruget er større end elproduktionen, og der er derfor et
teknisk og økonomisk incitament for at have lokal elproduktion, idet elnettet belastes mindre. Derfor skal vi undersøge mulighederne for opstilling af landvindmøller og for solcelleenergi.

Opstilling af solceller kan også bidrage til Solrød Kommunes målsætninger for vedvarende energi. Solrød Kommune har dog et relativt lille areal. Der vil derfor som udgangspunkt være begrænset med plads til større markanlæg med solceller.

For at udfase alle fossile varmekilder i kommunen skal vi understøtte udbygningen af fjernvarme, mindre fælles VE-varmeprojekter og individuelle husstandes udskiftning af gas-, og oliefyr.

For at sikre en grøn fjernvarme skal vi understøtte projekter med henblik på at producere grøn varme, fx i form af varmepumper, biomasse, biogas eller jordvarme. Dels for at dække det kommende udbygningsbehov og dels for at udfase de resterende fossile kilder til fjernvarmen.

I Klimaplan 2050 for Solrød Kommune fremgår desuden en række indsatsmål og forslag til indsatser på kort og lang sigt.

Retningslinjen er overført uændret fra Solrød Kommuneplan 2021.

Klimaplan 2050 indeholder desuden også en række indsatsmål for transport:

• Der etableres offentligt tilgængelige el-ladestandere, som understøtter målet om min. 4.000 elbiler i Solrød Kommune i 2030.
• Den kollektive trafik fremmes som alternativ til privatbilismen.
• Vi understøtter DSB og Movias mål om 100 % CO₂-neutral drift i 2030.
• Brugen af kollektiv trafik tænkes ind i bystrukturen – fx ved planlægning af nye bydele.
• Solrød Kommune ønsker at fremme cykel- og gangtrafik, og at cykel og gang bliver de foretrukne transportformer til de kortere ture under 5 km.
• Solrød Kommune vil forbedre faciliteterne, der understøtter kombinationsrejser herunder mulighed for Parker-og-rejs faciliteter med ladestationer til el-biler, cykelparkering m.m. ved s-togstationerne