Retningslinjer for kulturværdier
Interesseområderne er defineret ud fra de kulturhistoriske spor, der kan ses i landskabet fra oldtiden og nyere tid - eksempelvis gravhøje, kirker og landsbyer, samt de kulturhistoriske helheder i landskabet – de såkaldte kulturmiljøer. Kulturmiljøerne afspejler træk af den udvikling, der er foregået. Alle landsbyer med nærmeste omgivelser udgør en vigtig del af kommunens kulturarv.
Udpegninger af bevaringsværdige kulturområder i Solrød Kommune er delt op i tre forskellige dele. Det første er Kirkeomgivelserne, der beskytter landsbykirkernes omgivelser, det andet er områder med kulturhistoriske bevaringsværdier, hvilket bl.a. omfatter forhistoriske kulturarvsarealer såsom gravhøjene nord for Solrød Landsby. Endeligt er der udpegningen for værdifulde kulturmiljøer, der bl.a. omfatter kulturhistoriske sammenhængende enheder, såsom landsbyerne, stjerneudstykningen om Jersie Landsby og kamudstykningen nord for Tykmosevej. Landsbyerne er udpeget i retningslinjekortet for landsbyer (under tema om byer & boliger).
Udover de udpegede beskyttelsesområder kommer beskyttede diger (sten- og jorddiger) og fredede fortidsminder og områder.
Retningslinjerne for kulturværdierne fremgår herunder. Redegørelser er at finde under de enkelte retningslinjer og til sidst i listen herunder.
Kirkeomgivelser fremgår af retningslinjekort for kulturmiljøer.
Inden for de afgrænsede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovplantning kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø, herunder ind- og udsyn fra kirkerne.
Udpegninger til kirkeomgivelser er overført uændret til denne kommuneplan.
Hensynet til kirkernes omgivelser er udpeget som en national interesse i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen” (LINK), idet kirkerne udgør markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet.
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort over kirkebeskyttelsesområder omkring kirkerne, der skal sikre hensynet til kirkerne og det kirkeomgivende kulturmiljø og landskab.
Kommunerne skal i planlægningen varetage hensynet til ind- og udsyn fra kirkerne samt til kirkeomgivelserne inden for kirkebyggelinjerne og andre udpegede kirkeomgivelser.
Kirkebyggelinjer er fastsat via Naturbeskyttelseslovens § 19, som fastsætter en 300 m byggelinje omkring kirker, hvor der ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter.
Læs evt. mere om kirkebyggelinjer her på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/landskab/bygge-og-beskyttelseslinjer/kirkebyggelinjen
Beskyttede kulturmiljøer fremgår af retningslinjekort for kulturmiljøer.
I områder, der er udpeget med kulturhistoriske bevaringsværdier og/eller værdifulde kulturmiljøer må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, hvis det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at forringe de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen, eller muligheden for at styrke eller genoprette værdierne. Dette gælder både for enkeltelementer og for sammenhængende enheder.
Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en lokalplan.
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde interesseområder.
Beskyttelsesværdierne omfatter de kulturhistoriske interesser i det åbne land og landsbyerne.
Retningslinjerne skal sikre, at kulturværdierne ikke forringes. Det vil sige, at det skal vurderes, om et konkret indgreb i form af bebyggelse, anlæg, ændret anvendelse, eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, forringer de konkrete værdier, der ligger til grund for udpegningen i et område. Hvis der søges at foretage ændringer, der foringer disse værdier, skal der foretages en nøje afvejning om ændringen er højere prioriteret end beskyttelsesinteresserne.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af et landbrug og som kan etableres uden landzonetilladelse er ikke omfattet af retningslinjerne. Udvidelse eller etablering af husdyrbrug, der kræver tilladelse efter husdyrbrugloven, skal vurderes efter for konsekvenser for de kulturhistoriske bevaringsværdier i det givne område.
Kulturspor fra oldtiden er ofte sårbare over for dræning og dybdepløjning, da sporene ofte ligger under dyrkningslagene. Udpegningen af området med kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter området med fredede rundhøje nord for Solrød Landsby, der udgør et forhistorisk kulturarvsareal.
Udpegningerne kan ses som sammenhængende enheder i et område. En ”sammenhængende helhed” er eksempelvis en landsby med omliggende dyrkningsarealer og landskabstræk, markskel, vejforløb, der tilsammen udgør en helhed.
Med denne kommuneplan er kulturudpegningerne ændret (reduceret), så de fremadrettet udgøres af følgende udpegninger:
Udpegningerne af værdifulde kulturmiljøer i det åbne land omfatter Karlstrup-området, herunder den gamle del af landsbykernen og de nære jorder samt Karlstrup Kalkgrav. Dertil kommer landsbyerne og bebyggelserne; Gammel Havdrup og Lille Havdrup, Jersie, Kirke Skensveds, Naurbjerg samt disses nærmeste jorder. Desuden gælder de for stationsbymiljøet langs Hovedgaden i Havdrup og Korporalskroen ved Tåstrupvej.
Stjerneudstykningen om Jersie og Kamudstykningen langs Tykmosevej er som nævnt også udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Udpegningerne af disse to karakterområder gælder de meget fint bevarede udskiftningsmønstre, der sammen skaber samlede bebyggelser med store åbne markflader. Udskiftningsmønstrene kan stadig fornemmes i bebyggelsesmønstret og markinddelingen. Jersie Landsby er kendetegnet ved at være stjerneudskiftet. Denne struktur med markinddelingen, de levende hegn i skel og vejstrukturen udgør tilsammen et kulturhistorisk træk, der bør bevares. Et mindre område nord for Tykmosevej er kendetegnet ved at være kamudskiftet, hvor bebyggelsen er let tilbagetrukket langs den ene side af vejen.
For hele landområdet i Solrød Kommune gælder, at kulturhistoriske spor og elementer (fredede fortidsminder og områder) i videst muligt omfang skal bevares.
De fredede fortidsminder og områder fremgår af retningslinjekort for kulturmiljøer.
Kulturhistoriske spor omfatter både fredede elementer (fortidsminder), såsom beskyttede diger og gravhøje, men også specielt karakteristiske elementer, der ikke er omfattet af beskyttelsesudpegningerne. På kortet er indført de nuværende fredede fortidsminder og områder og deres beskyttelseslinjer (pr. 2024).
Se eventuelt kort over alle registrerede fortidsminder her (via Slots- og Kulturstyrelsen), som opdateres løbende ved nye fund: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
Fredede bygninger fremgår desuden af: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm
I Solrød Kommune er det kun Uglegårdsskolen (i strandområdet), der som bygning er omfattet af en fredning (pr. 2024).
beskriver de restriktioner, der er i forbindelse med fredede fortidsminder og ved fund af væsentlige fortidsminder ved udgravninger, nedrivninger og/eller andre byggearbejder.