Solrød Kommune har ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet, som betyder, at der skal sikres plads og mulighed for vedvarende energi bl.a. med fokus på udbredelse af klimavenlig fjernvarme. Med Kommuneplan 2025 er der samtidig åbnet op for at der – efter konkret stillingtagen – i begrænset omfang kan findes egnede lokaliteter til større vindmøller og solenergianlæg.
Det har ikke tidligere været muligt ud fra kommuneplanen at placere støre anlæg til vedvarende energi i Solrød Kommune. Med denne kommuneplan åbner Byrådet op for at kunne placere anlæg for at kunne leve op til målsætninger i Solrød Kommunes Klimaplan 2050.
Der udpeges ikke konkrete arealer med kommuneplanen, og placering af nye større energianlæg vil derfor fortsat kræve en selvstændig planproces med kommuneplantillæg og lokalplan. I nedenstående fastsættes der en række retningslinjer for, hvordan processen skal være, herunder sikring af en høj grad af borgerinddragelse og lokal forankring, ved ønske om placering af nye anlæg.
Byrådet har med Klimaplanen peget på en række indsatser med betydning for vedvarende energianlæg, som kan omsættes til følgende målsætninger:
- Solrød Kommune vil være klimaneutral i 2050 og reducere drivhusgasudledningen med 80 % inden 2030.
- Senest i 2030 skal Solrød Kommunes borgere og virksomheder principielt være 100 % selvforsynende med elektricitet fra vedvarende energikilder.
- Solrød Kommune skal understøtte, at alle borgere og virksomheder senest i 2030 er skiftet til en varmeforsyning baseret på vedvarende energi.
- Solrød Kommunes klimaindsatser skal medføre merværdier, der bidrager til at opfylde kommunens pejlemærker og vision for den fremtidige udvikling.
- Solrød Kommune vil arbejde for etablering af vedvarende energi til en lokal grøn el- og varmeforsyning ud fra konkrete forslag til lokale projekter.
Målene er hentet dels fra Solrød Kommunes Klimaplan 2050 (de første fire mål) og dels fra Planstrategi 2023 og Den Grønne Dagsorden (det sidste mål), som refererer til indsatserne i klimaplanen. Det er Byrådets ambition for vedvarende energianlæg at leve op til Klimaplanens målsætninger inden for Solrød Kommune.
Af planstrategiens tema om ”Natur og klimaansvar i højsædet” fremgår, at arealudpegninger til vedvarende energianlæg kan komme i spil i kommuneplanen, hvis der kommer konkrete forslag til projekter. Det er med retningslinjerne i denne kommuneplan hensigten, at tilrettelægge den proces, der i så fald skal igangsættes og gennemføres i forbindelse med vurderingen af det konkrete projekt.
I Solrød Kommune er der i dag (pr. december 2024) følgende vedvarende energianlæg:
- Biogasanlæg inkl. opgraderingsanlæg
- Vindmøller
- Anlæg til fjernvarmeproduktion, herunder
- Biogasmotorer
- Solvarmeanlæg
- Halmvarmeanlæg
- Kollektive varmepumper og varmevekslere
Listen over samtlige vedvarende energianlæg kan ses i redegørelsen til RL 3.1.2 under retningslinjer for forebyggelse under tema om Klima & bæredygtighed.
Eksisterende energianlæg og udpegninger til nye anlæg fremgår af retningslinjekort for energiproduktions- og distributionsanlæg, også under tema om Klima & bæredygtighed.
Retningslinjer for vedvarende energianlæg (VE)
Retningslinjerne for vedvarende energi omhandler planlægning for store vindmøller og større solenergianlæg på terræn. Det vil sige anlæg, der er lokalplanpligtige.
Solcelleanlæg under 1 ha udløser i udgangspunktet ikke behov for lokalplan, men kræver derimod landzonetilladelse. Dog kan solcelleanlæg under 1 ha udløse lokalplan, hvis Solrød Kommune vurderer det vil påvirke det lokale miljø væsentligt. Solcelleanlæg over på 1 ha eller derover vil udløse behov for nyt plangrundlag (kommuneplantillæg og lokalplan).
Vindmøller kræver altid nyt plangrundlag (kommuneplantillæg og lokalplan), medmindre der er tale om mindre vindmøller (husstandsvindmøller).
Retningslinjer for mindre vindmøller (husstandsvindmøller) fremgår af RL 4.6.13 under retningslinjer for byggeri og anlæg i landzone.
Retningslinjer med tilhørende redegørelser er at finde herunder:
Solrød Kommune vil i vurderingen af ansøgninger om placering af vedvarende energianlæg blandt andet lægge vægt på følgende kriterier:
- Graden af lokal forankring og lokal inddragelse i projektet, fx i form af lokalt ejerskab (evt. via energifællesskaber) og lokal forsyning (adgang til prisvenlig grøn energi).
- At anlæg placeres med mest mulig afstand til naboer, og at beboelse ikke bliver omringet af vedvarende energianlæg på flere sider.
- Om anlægget placeres hensigtsmæssigt i landskabet og tager hensyn til æstetiske og landskabelige forhold, herunder landskabelig værdier som beskrevet i kommunens landskabsanalyse.
- At anlægget placeres, hvor det virker mindst forstyrrende, eksempelvis i indeklemte områder, eller hvor anlægget kan drage nytte af naturlig afskærmning fra terræn eller eksisterende beplantning.
- At anlægget ikke udgør en hindring for fremtidig byudvikling.
- Projektets indhold af forslag til naturbaserede løsninger med fokus på forbedring af biodiversitet, fx ved tiltag til reduceret kvælstofudledning, økologiske forbindelser for dyre- og planteliv, nye naturområder mv.
- Om projektet indeholder overvejelser om, hvordan man kan opnå multifunktionalitet og merværdier gennem anlæggenes etablering, fx ved at tilføre rekreative funktioner, færre trafikgener osv.
- At vedligeholdelse og drift af anlægget sker på en måde, der minimerer påvirkning af naboer og dyreliv.
- Om anlægget i størrelse og udformning fremstår dominerende i landskabet, herunder om der anvendes ikke-reflekterende materialer, ikke-dominerende farver, og om højden på anlægget begrænses.
- Om anlægget etableres med tilstrækkelig afskærmning i form af beplantning med hjemmehørende arter, der har eller hurtigt får den ønskede højde og dækningsgrad.
Byrådet har i forbindelse med revisionen af denne kommuneplan haft lejlighed til at drøfte hvilke kriterier for etablering af vedvarende energianlæg, som Byrådet vil opfordre til skal indgå i vurderingen af fremtidige projekter. Byrådet ser generelt vedvarende energi som en væsentlig faktor for opfyldelse af kommunens klimaplan. Byrådet anerkender behovet for, at der skal være potentielle områder til vedvarende energi, men understreger vigtigheden af hensynet til omgivelserne m.m. ved placering af de konkrete anlæg.
Regler for bl.a. afstand til nabobeboelse er fastsat i henholdsvis Vindmøllebekendtgørelsen og Solcellebekendtgørelsen. Kommuneplanen må ikke generelt øge afstandskravet i forhold til den gældende lovgivning, men en nærmere vurdering af det konkrete projekt og de omkringliggende hensyn kan vise sig at føre til et forøget afstandskrav.
Solrød Kommune har desuden i 2024 udarbejdet en ny landskabsanalyse, som forholder sig til, hvor og hvordan tekniske anlæg (som fx solcelleanlæg og vindmøller) kan indpasses i kommunens landskab.
Se Landskabsanalysen (fra 2024) her.
Tidlig dialog mellem ansøger og borgere med henblik på at opnå den mest optimale løsning for lokalområdet er vigtig. Gennem erfaringer fra lignende processer i andre kommuner, har der vist sig en række muligheder for at skabe merværdi inden for biodiversitet, naturopretning, infrastruktur samt lokalområdets økonomi. Eksempler på muligheder for merværdi kan være; åbning af åløb, økologiske forbindelser og ’dyrekorridorer’, hvor der tidligere har været intensivt dyrket landbrugsarealer, naturområder med f.eks. shelters og madpakkehuse (driftet af udvikler), anlagte cykel- og vandrestier og evt. tunneler under hovedveje og endeligt, billigere strøm til naboer, tilskud i en årrække til landsbylaug og medejerskab til naboer. Hvilke elementer af merværdi for lokalområdet, der lægges vægt på, kommer an på de specifikke ønsker fra lokale borgere og landsbylaug/lokaludvalg.
Solrød Kommune kan ifølge lovgivningen ikke afvise et konkret projekt alene på baggrund af, at et af kommunens kriterier/særkrav ikke er imødekommet fuldt ud i projektet – fx hvis der ikke er lokal opbakning til projektet.
Se eventuelt Vejledning om lovlige hensyn ved planlægning for VE-anlæg her.
Eller se statens solcelleeksempelsamling her.
Byrådet ønsker fortsat en tidlig og lokal dialog om eventuelle projekter. Derfor indeholder et af kriterierne, at der skal ske lokal inddragelse.
I den konkrete vurdering af et projekt vil Solrød Kommune skulle forholde sig til Planloven, herunder til udpegninger i den statslige planlægning, kommuneplanen mv. Her skal kommunen fx vurdere, om arealet overlapper udpegninger eller registrerede områder til nationale geologiske interesser, fortidsminde beskyttelseslinjer, fredede områder, planlagt byzone, skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, perspektivområder, planlagte områder til byfunktioner, transportkorridoren (udpeget i fingerplanen), kulturmiljøer, bevaringsværdigt landskab mv.
Den konkrete vurdering af et område bør samtidig tage højde for tilslutningsmulighederne for grøn elproduktion i kommunen og samspillet med det øvrige energisystem, fx fjernvarmesystemet.
Den konkrete vurdering vil blive foretaget i forbindelse med myndighedsprocessen ved kommunens modtagelse af ansøgning om etablering af eventuelle anlæg.
Kravene, der kan stilles til udvikler i forbindelse med sløring og afskærmning, er centrale for oplevelsen af landskabet efter et solcelleanlæg er etableret. Der er i plangrundlaget, som vil skulle udarbejdes, mulighed for at stille krav om levende hegn i forskellige bredder, oftest fra 3-9 rækker træer, alt efter omgivelsernes og landskabets beskaffenhed.
Det anbefales også, at solcelleanlæg bør placeres i opdelte sektioner med tilstrækkelige randzoner til beplantning og natur, så anlægget ikke virker for dominerende i landskabet. Placering vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde, men Solrød Kommune forventer at prioritere arealer, som enten kan afskærmes eller sløres, så anlægget ikke vil fremstå synligt i landskabet. Det kan eventuelt også indpasses i indeklemte arealer.
Se i øvrigt til Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg (Bek.nr. 1114 af den 18.08.2016), som regulerer elektriske anlæg og andre objekters nærhed til hinanden.
Solrød Kommune er også positive over for placering af solcelleanlæg på tage, hvorfor der i denne kommuneplan er indarbejdet en generel ramme om dette (grøn omstilling og vedvarende energianlæg).
Solrød Kommune vil tage udgangspunkt i følgende proces ved ansøgninger om vedvarende energianlæg:
- Ansøger henvender sig til kommunen om projekt
- Politisk orientering (om henvendelsen)
- Ansøger afholder orienteringsmøde for naboer og nærområde (ansøger er vært)
- Forhåndsdialog med dialoggruppe (kommunen er vært)
- Politisk orientering (resultat af forhåndsdialog)
- Borgermøde med politisk deltagelse
- Afklaring af lokal og politisk opbakning til projektet (stop/go)
- Planlovsproces for nyt plangrundlag med høring og borgermøde (stop/go)
- Endelig behandling af ansøgning
Anbefalingerne til processen tager udgangspunkt i en række anbefalinger fra andre kommuner, som har arbejdet med inddragelse som en væsentlig og afgørende faktor i forbindelse med etablering af arealer til VE-anlæg (større anlæg med solceller og/eller vindmøller). Nedenstående tager udgangspunkt i, at en ansøger henvender sig til kommunen (med forhåndsaftaler fra lodsejere).
Ved ansøger forstås enten en operatør, udvikler eller lodsejer/lodsejere, som ønsker at etablere et vedvarende energiprojekt.
Der vil være flere gange undervejs i processen, hvor Byrådet skal tage stilling til, om projektet kan køre videre (markeret med stop/go).
Opstart af proces og politisk orientering
Ansøger anbefales først at tage kontakt til Solrød Kommune, som herefter orienterer det politiske niveau om henvendelsen. Derefter kan ansøgerstarte den indledende dialog med lokalområdet.
Forhåndsdialog med dialoggruppe
Solrød Kommune anbefaler herefter, at Solrød Kommune deltager i og faciliterer en proces med lokale repræsentanter i en dialoggruppe, før der bliver sat streger på et kort. Dialoggruppen bør bestå af repræsentanter fra landsbylaug, menighedsråd, 2-3 lokale borgere (der ikke er lodsejere inden for projektområdet) og repræsentant fra ansøger. Der foreslås en møderække på 4-6 møder henover ca. 3 måneder, hvor fokus er at håndtere bekymringer og at finde potentielle merværdier ved projektet (tilpasning til lokale forhold). Administrationen bør stille med en bredere vifte af fagligheder for at sikre en tværfaglig tilgang.
Bredere inddragelse og politisk stillingtagen (stop/go)
Efter den indledende forhåndsdialog inddrages politikere først (orientering om resultat af forhåndsdialog), og dernæst et bredere udsnit af borgere, fx ved et borgermøde, som har til formål at afklare, om der er opbakning til projektet. På mødet præsenteres tanker og skitser fra forhåndsdialogen.
Hvis ikke, der er tilstrækkelig opbakning, tages der endnu en runde i dialoggruppen eller sagen lukkes/afvises. Hvis der er opbakning, skal sagen op til politisk behandling ift. om udvalget ønsker at gå videre med projektet.
Ansøgning og udarbejdelse af plangrundlag
Hvis Byrådet/udvalget vælger at gå videre med projektet, skal ansøger indsende en officiel ansøgning. Herefter startes processen op med udarbejdelse af nyt plangrundlag (indkaldelse af idéer og forslag, forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering, offentlig høring, eventuel tilpasning af planer og politisk behandling af både planforslag og endelig planer). Se evt. RL 4.9.1.4 (om nyt plangrundlag).
Figur der viser processen for håndtering af ansøgninger om vedvarende energianlæg.
Borgere skal inddrages så tidligt som muligt i processen om etablering af vedvarende energianlæg.
Fokus i forhåndsdialogen skal være på borgernes oplevelse af lokalområdet og på, hvordan vi sammen kan skabe nye værdier i området.
Solrød Kommune anbefaler, at lokale borgere inddrages så tidligt i processen som muligt. Se også RL 4.9.1.1 og RL 4.9.1.2 herover.
Det handler så at sige om en tidlig (forhånds)dialog med fokus på borgernes oplevelse af lokalområdet og på, hvordan vi sammen kan skabe nye værdier i området.
Før etablering af nye vedvarende energianlæg (både solcelleanlæg og større vindmøller) kan finde sted, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag, som muliggør projektet.
Der skal således udarbejdes følgende:
- Kommuneplantillæg med udpegning af området og med specifikke retningslinjer for, hvordan anlægget kan etableres og tilpasses de lokale forhold og det lokale landskab,
- lokalplan med den detaljerede planlægning for projektet og området, der er i spil, og
- tilhørende miljøvurdering.
Plangrundlaget skal forholde sig til de øvrige hensyn og udpegninger i landområdet, fx for natur, miljø, den visuelle oplevelse af landskabets større sammenhænge samt andre arealinteresser.
Med afsæt i Planstrategi 2023 og under forberedelserne til Kommuneplan 2025 har der været afholdt workshops med byrådet og borgerne om planlægning for vedvarende energi, herunder solenergianlæg. Byrådet ser generelt vedvarende energi som en væsentlig faktor for opfyldelse af kommunens klimaplan. Byrådet anerkender behovet for, at der skal være potentielle områder til vedvarende energi, men understreger vigtigheden af hensynet til omgivelserne m.m. ved placering af de konkrete anlæg.
Udarbejdelse af nyt plangrundlag for et konkret anlæg forudsætter at kommuneplanens øvrige retningslinjer for vedvarende energi overholdes. Ligeledes skal hensynet til de øvrige udpegninger i kommuneplanen (fx kulturværdier, bevaringsværdigt landskab, beskyttet natur mv.) vurderes i forbindelse med vurderingen af anlægget.
Derudover bør det nye plangrundlag forholde sig til anbefalinger i de nyeste vejledninger på området. Se fx Plan- og Landdistriktsstyrelsens Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra december 2024.
Generelle afstandskrav, højdebegrænsninger til vindmøller m.m. reguleres af Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fra 2022.
Retningslinjer for husstandsvindmøller (enkeltstående vindmøller på max. 25 meter) er beskrevet i retningslinjer for byggeri og anlæg i landzone.
Vindmøller skal overholde de til enhver tid gældende støjgrænser.
Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller fastsætter forskellige grænseværdier for den samlede støjbelastning som vindmøller skal overholde, Støjgrænserne gælder for alle vindmøller og varierer efter de forskellige arealanvendelser.
Se eventuelt mere om vindmøller og støj her på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside.