Retningslinjer for spildevand

Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, øvrig bebyggelse samt tagarealer og befæstede arealer.

Med udgangspunkt i de opstillede målsætninger for vandområdernes kvalitet og beskyttelse fastlægges rammerne for de rensetekniske indgreb, der er nødvendige for at opretholde eller genetablere vandområderne i overensstemmelse med målsætningerne. Dette er beskrevet i Solrød Kommunes spildevandsplan 2014-2026, som også er kommunens administrationsgrundlag, herunder indsatser på området. Solrød Kommune forventer en ny spildevandsplan vedtages i løbet af 2025.

For beskrivelse af spildevandshåndteringen i byområderne henvises til temaet Klima & bæredygtighed.

Herunder fremgår retningslinjer for spildevand med tilhørende redegørelser.

Hvor det er muligt, skal rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer, afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende.

Nedsivning af overfladevand skal søges hos og meddeles af Solrød Kommune.

Af hensyn til sikring af klimaplanens serviceniveau skal rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer, hvor det er muligt, afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende.

Du kan se Solrød Klimaplan 2050 her.

Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en udledningstilladelse. Udledningstilladelser skal søges hos og meddeles af Solrød Kommune.

Ved udledninger af spildevand til vandløb i det åbne land skal det sikres, at:

  • udledningen overholder gældende krav til indholdsstoffer
  • udledningen ikke giver anledning til hydraulisk overbelastning op- eller nedstrøms i vandløbet
  • kommunens serviceniveau for bynære vandløb kan opfyldes. Jf. klimaplanen må de bynære vandløb maksimalt give anledning til opstuvning til terræn én gang hvert 10 år. 

Da vandløbene i Solrød Kommune løber fra landområderne mod byområderne og sluttelig til Køge Bugt, er det nødvendigt, at kontrollere, at servicemålet for de bynære vandløb kan overholdes, når der gives udledningstilladelser til vandløbet i landområderne. Ved udledninger regnes med en klimafaktor på minimum 1,3 dvs. 30 % øget regn.

Du kan se Solrød Klimaplan 2050 her.

Nedsivning af spildevand er uønsket inden for nitratfølsomme grundvandsområder, med mindre en konkret vurdering godtgør, at nedsivningen ikke medfører risiko for grundvandet.

Nedsivning af spildevand skal søges hos og meddeles af Solrød Kommune.

Ukloakerede ejendomme i det åbne land

Solrød Kommune arbejder for, at spildevandskloakere ejendommene i det åbne land.

Dette for at sikre såvel en forbedret vandkvalitet i vandløb og søer, men også for at beskytte grundvandsressourcen i kommunen. Solrød Kommune ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor større områder er registrerede som nitratfølsomt område, foruden at kommunens grundvandsressource generelt er ringe til moderat beskyttet, da lerdæklaget i kommunen er tyndt.

Udledningstilladelser af spildevand i det åbne land

Solrød Kommune har oktober 2023 vedtaget klimaplan 2050. For nærmere beskrivelse af klimaplanen, henvises til tema om Klima & bæredygtighed.

Den videre spildevandsplanlægning

Den gældende spildevandsplan blev vedtaget i 2014. Solrød Kommune forventer spildevandsplanen revideret og vedtaget i løbet af 2025. 

Vandområdeplanerne 2021-2027 vedtaget i juni 2023 udpeger en række ejendomme i det åbne land beliggende inden for områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning. Her er 3 ejendomme, som kan forvente påbud om forbedret rensning. De 3 ejendomme udpeges ligeledes i den kommende spildevandsplan.

Solrød Kommune vil arbejde for, at den fysiske planlægning sker i overensstemmelse med klimaplanens krav og krav fastsat i spildevandsplanen.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.