Retningslinjer for natur

Solrød Kommune kan byde på en dejlig varieret natur, fra strand til skov til moser og enge. Kommuneplanen udpeger naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser.

Naturbeskyttelsesområderne er større sammenhængende naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivet. De økologiske forbindelser er linjer i landskabet, vandløb eller småbiotoper, der kan virke som trædesten for dyr og planter til at sprede sig til nye områder.

Solrød Kommunes vigtigste naturbeskyttelsesområder er Trylleskoven, Karlstrup-Engstrup moser, Gammel Havdrup Mose, Jersie Mose, områderne omkring lagunen ved Staunings Ø og gravhøjene nord for Solrød Landsby.

Inden for de udpegede naturbeskyttelsesområder (se Retningslinjekort for naturbeskyttelsesområder) og økologiske forbindelser (se Retningslinjekort for økologiske forbindelser) må tilstanden eller areal-anvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en lokalplan.

Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde interesseområder.

Retningslinjerne skal sikre, at disse værdier i landskabet ikke forringes. Det vil sige, at det skal vurderes, om et konkret indgreb i form af bebyggelse, anlæg eller ændret anvendelse forringer de konkrete værdier i et område.

Retningslinjen dækker både over eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

En "sammenhængende helhed" er eksempelvis en landsby med omliggende dyrkningsarealer og landskabstræk, markskel, vejforløb, der tilsammen udgør en helhed.

”Væsentlige samfundsmæssige hensyn" vil sige, at ændringerne skal begrundes som nødvendige ud fra almene interesser og samfundsmæssige behov og tilgodese både lokale og overordnede almene hensyn. Eksempelvis kan det omhandle gennemførelse af en overordnet vej eller jernbane.

Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder (fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder) skal forskrifterne i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (habitatbekendtgørelsen) følges, for at sikre at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til direktivets artikel 12 og artikel 13 efterkommes.

EU-beskyttelsen af disse plante- og dyrearter gælder uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. Arterne fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Gl. Havdrup Mose og Staunings Ø er udpeget som henholdsvis EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde, også kaldet Natura 2000-områder. Udpegningerne fremgår både af Retningslinjekort for naturbeskyttelsesområder og Retningslinjekort for økologiske forbindelser.

Natura 2000-områderme rummer biologiske værdier af regional/national/international betydning.

Det er staten, der fastsætter mål og retningslinjer for indsatsen i naturplanerne, og kommunerne, der udarbejder handleplaner og forestår aftaler med lodsejere. Udpegningerne er sket for at sikre levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv, for at sikre en stor artsrigdom (biodiversitet) samt for at værne om truede og sårbare arter.

Natura 2000-områderne er omfattet af EF-direktiver, som skal sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter efterkommes. Statens Naturplaner og de kommunale handleplaner for områderne danner administrationsgrundlag herfor.

Se Handleplaner for Natura 2000-planer her på kommunens hjemmeside, under politikker for teknik- og miljøområdet.

Økologiske forbindelser (se Retningslinjekort for økologiske forbindelser) skal arealmæssigt fastholdes som ubrudte bånd gennem landskabet, og den biologiske værdi må ikke forringes, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger.

Spredningsmulighederne for dyr og planter skal søges forbedret ved en sammenkædning af naturtyper og udyrkede arealer i landskabet, samt ved etablering af nye naturområder og forbedring af eksisterende.

Økologiske forbindelser forbinder større og mindre naturbeskyttelsesområder og giver mulighed for, at planter og dyr kan spredes gennem dyrkede områder. Økologiske forbindelser er således sammenhængende "ledelinjer" gennem agerlandet, bestående af eksisterende små naturtyper (eng, mose, småskove, læhegn, vandløb m.v.) og mindre dyrkede arealer.

Retningslinjen gælder for både eksisterende og potentielle økologiske forbindelser.

Nye naturtyper kan etableres, hvor der er "huller i forbindelsen", for at skabe ubrudte forløb gennem dyrkningsarealerne, og der er mulighed for naturgenopretning og etablering af nye levesteder i den økologiske forbindelse.

De udpegede lavbundsarealer (se Retningslinjekort for lavbundsarealer), der kan genoprettes som vådområder, og øvrige lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdriften.

Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde, eng og eller til opstuvning af overfladevand som led i klimatilpasning.

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjorde, som nu i vidt omfang er opdyrket til landbrug.

Karlstrup-Engstrup Mose og Jersie Mose er udpeget som lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes som vådområder. Øvrige lavbundsarealer er udpeget i Staunings Ø-området, Havdrup Mose, Trylleskov-området samt langs Solrød Bæk og Skensved Å.

Såfremt afgrænsning af et lavbundsområde, der kan genoprettes som vådområde, ændres, skal udpegningen arealmæssigt svare til den hidtidige udpegning, jf. "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017".

Inden for de udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, kan der gennemføres undersøgelser og projekter med det formål at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og/eller for at understøtte tiltag med klimatilpasning.

Lavbundsarealer i byområder er ikke omfattet af retningslinjerne og er derfor ikke vist på Retningslinjekort for lavbundsarealer. Kortet viser kun lavbundsarealer inden for kommunegrænsen, eftersom retningslinjerne i denne kommuneplan kun kan regulere forholdene inden for kommunegrænsen.

Det udpegede lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområde og med risiko for oversvømmelse, i den sydlige del af rammeområde 419, skal senest samtidigt med lokalplanlægning af området ved kommuneplantillæg fjernes og erstattes med en tilsvarende udpegning et andet sted i kommunen. I den sammenhæng vil der foretages afværgeforanstaltninger i og uden for rammeområderne.

Håndteringen af overfladevand og spildevand fremgår af miljørapportens kapitel 11 om afværgende foranstaltninger.

Tillæg nr. 1 til Solrød Kommuneplan 2017 blev udarbejdet for at skabe rammerne for et kommende nyt erhvervsområde til transport- og logistikerhverv (Solrød Erhvervskile).

I forbindelse med forslaget til kommuneplantillægget blev udarbejdet en miljørapport med tilhørende OSD-redegørelse af både forslag til kommuneplantillægget og forslag til spildevandstillæg nr. 2-2018 af Solrød Erhvervskile. Miljørapporten blev offentliggjort sammen med forslaget til dette kommuneplantillæg og er at finde sammen med kommuneplantillægget (følg linket til tillæg nr. 1 herover).

Retningslinje 3.4.4.1 blev tilføjet i kommuneplanen, da tillæg nr. 1 trådte i kraft den 7. februar 2019.

I det åbne land - uden for de større naturbeskyttelsesområder - skal naturområder og små naturelementer i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere ny natur.

Solrød Kommunes vigtigste naturbeskyttelsesområder er Trylleskoven, Karlstrup-Engstrup moser, Gammel Havdrup Mose, Jersie Mose, områderne omkring lagunen ved Staunings Ø og gravhøjene nord for Solrød Landsby.

Karlstrup-Engstrup Moser er hovedsageligt ejet af Naturstyrelsen og administreres af denne. De øvrige arealer er kortlagt og beskrevet nærmere i Naturkvalitetsplanen, hvori målsætningerne for de enkelte områder også er angivet sammen med truslerne mod områdernes biodiversitet.

Ud over de ovenfor nævnte naturbeskyttelsesområder findes en række mindre naturbeskyttelsesområder i det åbne land. Det drejer sig om mindre søer, moser og enge, der lige som de større naturområder i stort omfang er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i disse områder uden dispensation fra kommunen.

Solrød Kommune har ansvaret for og løser en række opgaver inden for natur- og miljøområdet. For at styrke kommunens grundlag for varetagelsen af disse opgaver, vedtog Solrød Kommune den 18. august 2014 Naturkvalitetsplan 2014-18.
Se Naturkvalitetsplanen her på kommunens hjemmeside, under politikker inden for teknik- og miljøområdet).

Ejere af landbrugsarealer tilskyndes til at udnytte tilskudsmuligheder til at gennemføre naturforvaltningsprojekter for at forbedre leveforholdene for dyr og planter - fx forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift.

Se også de overordnede retningslinjer for det åbne land.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

For Karakterområde 1, ”Hovedlandskabet”, anbefales at:

  • Havdrup Mose (1A) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • De drænede og dyrkede marker i Havdrup Mose bør genoprettes som naturområde.

For Karakterområde 2, ”Jersie og Solrød landbrugslandskab”, anbefales at:

  • Jersie Mose-Hyllemose (2A) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • De drænede og dyrkede marker i delområdet Jersie Mose-Hyllemose (2A) bør genoprettes som naturområde.

For Karakterområde 3, ”Karlslunde-Karlstrup bakkelandskab”, anbefales at:

  • Karlslunde-Karlstrup Moser (3D) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • Der bør sikres en større dyrkningsmæssig buffer til vandløbene, således at de har mulighed for at blive reetableret som enge.

For Karakterområde 8, ”Kysten”, anbefales at:

  • Strandengen ved Jærnen (8C) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares.

Karakterområderne 4, 5, 6 og 7 ligger alle i Greve Kommune. Du kan se kort med de fire karakterområder her.

Det Grønne Danmarkskort

Kommunen skal anvende digitale naturkort som grundlag for kommunens planlægning af Grønt Danmarkskort.

Udpegningen af "Det Grønne Danmarkskort" består af en sammenkobling af Natura 2000-områder, eksisterende økologiske forbindelser og øvrige eksisterende naturbeskyttelsesområder i Solrød Kommune.

Du kan se Det Grønne Danmarkskort her (det er muligt at vælge informationer til og fra på hjemmesiden).

Ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres. Naturnetværket skal søges udviklet.

Naturindsatsen inden for Det Grønne Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder:

  • Kommunalt ejede Natura 2000 og § 3 beskyttede områder.

  • Privatejede § 3 beskyttede naturområder inden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

  • Privatejede § 3 beskyttede naturområder med høj naturkvalitet uden for Natura 2000-områderne.

Solrød Kommune vil fremadrettet arbejde på at fastholde og forbedre naturkvaliteten i de eksisterende naturområder og eksisterende økologiske forbindelser. Samtidig vil Solrød Kommune løbende opdatere viden om forekomsten af plante- og dyrearter i kommunen.

Derigennem vil kommunen arbejde for at tilpasse de eksisterende økologiske forbindelser og om nødvendigt udpege nye potentielle naturbeskyttelsesområder og nye potentielle økologiske forbindelser.

Ovenstående vil blive inddraget i forbindelse med revision af Naturkvalitetsplan 2014-18 i den kommende planperiode, så udpegningerne eventuelt revideres ved næste kommuneplanrevision.

Ifølge forpligtelserne i Naturbeskyttelseslovens § 52 er Solrød Kommune forpligtet til at pleje kommunalt ejede § 3 beskyttede områder og arealer indenfor Natura 2000. Staten har udarbejdet Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områderne.

Solrød Kommune har i samarbejde med nabokommunerne udarbejdet handleplaner for Natura 2000-områderne. Du kan se Natura 2000-handleplan for Gammel Havdrup Mose her og Natura 2000-handleplan for Ølsemagle Strand og Staunings Ø her.

Ifølge Miljømålsloven er kommunen forpligtet til at realisere disse planer. Dette indebærer også, at indgå aftaler med private lodsejere, som kan bidrage til realiseringen. Naturkvalitetsplanen danner det administrative grundlag for varetagelsen af en række opgaver inden for natur- og miljøområdet.

Det Grønne Danmarkskort kan desuden bruges til at udpege nye områder, der understøtter tilpasningen til fremtidige klimaforandringer. Disse områder kan være med til at sikre en god og bæredygtig natur og et godt vandmiljø, samt et bæredygtigt bysamfund.