Retningslinjer for landskabet

Landskabet i Solrød Kommune udgør en væsentlig ressource. Der er et øget pres på landskabet i infrastrukturprojekter og byudvikling. Der er derfor behov for at beskytte landskabet.

Hovedindtrykket af landskabet er det intensivt dyrkede morænelandskab, med få naturområder og skove, som falder jævnt fra det højtliggende, flade moræneplateau ned mod kysten i øst. De langstrakte tunneldale, der gennemskærer den skrånende landbrugsflade tilføjer variation i landskabet. For foden af moræneplateauet er der en lavtliggende moræneflade, som strækker sig ud til kysten. Kysten fremstår som en markant landskabsformation, med særlige værdifulde naturområder, der er med til at give kommunen en særlig landskabelig identitet.

Der findes i Solrød Kommune adskillige spor af tidlige bosætning i form af gravhøje. Disse opleves som markante landsskabselementer.

Landbrugsdriften har også sat et markant præg på landskabet, og fortæller historien om Hedeboegnes særligt frugtbare jorde. Her er tydelige tegn på afvanding og grøfter, fuldstændig rydning af skov og overdrev samt en karakteristisk bebyggelsesstruktur, med den åbne landbrugsprægede slettet med relativt mindre og tætliggende landsbyer. De særlig frugtbare jorde og den nære beliggenhed til København medførte stor velstand på egnen, og hver landsby fik således sin kirke i 11-1200 tallet. Også de mange mellemstore gårde og forholdsvis store landsbyer er tegn på velstand.

Karlstrup Kalkgrav samt en mindre grus-/kalkgrav nord for Skensved Å (øst for Naurbjerg Landsby) er udpeget som geologiske interesseområder i kommunen. Disse to enkeltlokaliteter samt andre geologiske interesseområder fremgår af retningslinjekortet. Solrød Kommune har ingen specifikke retningslinjer for de to interesseområder.

Et attraktivt landskab er et landskab med et godt miljø, natur og rekreative muligheder. At værne om landskabsværdierne er et fælles ansvar, og opgaven er at forene de mange interesser i landområdet, blandt andet gennem flersidet anvendelse, der giver mulighed for både produktion, naturbevaring og rekreation.

Ændring af tilstand og arealanvendelse (RL 3.3.1)

Inden for de udpegede beskyttelsesområder, som vist på Retningslinjekort for landskab og Retningslinjekort for geologi, må tilstanden eller areal-anvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller forringer muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabsværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en lokalplan.

Redegørelse til 3.3.1

Beskyttelsesværdierne omfatter landskabelige og geologiske interesser i det åbne land.

Retningslinjerne skal sikre, at disse værdier i landskabet ikke forringes. Det vil sige, at det skal vurderes, om et konkret indgreb i form af bebyggelse, anlæg eller ændret anvendelse forringer de konkrete værdier i et område.

De landskabelige interesseområder er sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Hedebo-egnens landskab er især sårbart overfor anlæg, der rager op over de karakteristiske landsbyer og kirker og forstyrrer egnens landbrugspræg.

En ”sammenhængende helhed” er eksempelvis en landsby med omliggende dyrkningsarealer og landskabstræk, markskel, vejforløb, der tilsammen udgør en helhed.

Særlige samfundsmæssige hensyn (RL 3.3.2)

Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne, som vist på Retningslinjekort for landskab og Retningslinjekort for geologi, må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde interesseområder.

Redegørelse til 3.3.2

Et ”væsentlige samfundsmæssige hensyn” vil sige, at ændringerne skal begrundes som nødvendige ud fra almene interesser og samfundsmæssige behov og tilgodese både lokale og overordnede almene hensyn. Eksempelvis kan det omhandle gennemførelse af en overordnet vej eller jernbane.