Retningslinjer for landskabsværdier
Landskabet i Solrød Kommune udgør en væsentlig ressource. Der er et øget pres på landskabet i infrastrukturprojekter og byudvikling. Der er derfor behov for at beskytte landskabet.
Denne kommuneplans retningslinjer for landskabet sigter først og fremmest mod at bevare og forbedre de visuelt værdifulde landskaber. Ethvert landskab repræsenterer noget karakteristisk og – som oftest – noget oplevelsesrigt. Det gælder både det landskab, som vi færdes i dagligt, og de områder, der har national eller international betydning. Der er stor efterspørgsel efter nye boliger i smukke omgivelser, udviklingen i landbrugserhvervet med større bygningsanlæg og behovet for tekniske anlæg som veje, master, vindmøller og lignende, hvilket indebærer stadigt større konsekvenser for landskabsbilledet.
Kommuneplanens retningslinjer for landskab skal sikre, at forandringerne i det åbne land kan ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne Nye anlæg kan tilpasses det konkrete landskabsrum, og langtrækkende konsekvenser kan mindskes både ved valg af placering, højde, materiale og belysning.
Planlægningen kan også rettes imod at udpege uforstyrrede landskaber, upåvirkede af byudvikling og tekniske anlæg.
De bevaringsværdige landskaber fremgår af retningslinjekort for landskabsværdier.
Inden for områder udpeget som bevaringsværdige landskaber må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg, ændret arealanvendelse eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, hvis det, ud fra en konkret planmæssig vurdering, kan ske uden at forringe de særlige landskabsværdier, som ligger til grund for udpegningen.
Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabsværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en lokalplan.
Beskyttelsesværdierne omfatter landskabelige interesser i det åbne land.
Retningslinjerne skal sikre, at de særlige landskabelige værdier i Solrød Kommune ikke forringes. Det vil sige, at det skal vurderes, om et konkret indgreb i form af bebyggelse, anlæg eller ændret anvendelse forringer de konkrete værdier i et område.
Retningslinjerne er rettet mod at udpege henholdsvis landskaber med en særlig oplevelsesværdi, en særlig landskabelig naturværdi, en særlig sammensat landskabelig helhed samt uforstyrrede landskaber, upåvirkede af byudvikling og tekniske anlæg.
Udpegningerne er revideret med denne kommuneplan ud fra den seneste landskabsanalyse fra 2024 (landskabsatlas), som kan ses her.
Landskabsanalysen indeholder desuden en række anbefalinger til, hvordan de landskabet kan vedligeholdes og/eller forbedres. Se mere om landskabsanalysen under redegørelse for landskabsanalysens fire karakterområder (senere i dette undertema).
Se eventuelt også den uddybende landskabsanalyse 2024 her (121 sider).
Læs mere herunder om udpegningerne:
Havdrup landbrugslandskab ved Kirke Skensved
Det uforstyrrede landbrugslandskab ved Kirke Skensved, som vist på kortet, har en særlig oplevelsesværdi. Landskabet opleves uden påvirkning fra tekniske anlæg og har derved en oplevelsesværdi som følge af de uforstyrrede udsigter. Fra området er der lange kig ud over den bølgede dyrkningsflade mod syd og vest, som fortsætter på tværs af kommunegrænsen. Denne udpegning er overført uændret fra sidste kommuneplan.
Figuren viser afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab vest for Kirke Skensved (markeret med blå og "O1-1"). Hentet fra den uddybende landskabsanalyse 2024.
Tætliggende gravhøje (Solrødhøjene)
Også det udpegede område med de otte tætliggende gravhøje nord for Solrød Landsby indeholder en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Gravhøjene vurderes at følge en vejlinje fra bronzealderen og udgør en samlet kulturhistorisk helhed, der opleves som en særlig landskabelig helhed. Det er vigtigt at evt. udvikling ikke medfører visuel afskærmning og forringelse af gravhøjenes sammenhængende karakter. Dette er en ny udpegning med denne kommuneplan.
Figuren viser afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab med koncentration af gravhøje, nord for Solrød Landsby (markeret med blå og "O2-1"). Hentet fra den uddybende landskabsanalyse 2024.
Gammel Havdrup Mose
Naturområderne ved Gl. Havdrup Mose og Staunings Ø er udpegede Natura 2000-områder med en markant landskabelig naturværdi, der er særlig i Solrød Kommune. Disse områder ønskes sikret mod nogen former for udvikling og medfølgende forringelse af denne værdi. Disse udpegninger er overført uændret til denne kommuneplan.
Landskabet omkring Karlstrup
Karlstrup bakkelandskab i den nordlige del af kommunen er en særlig sammensat helhed, der er karakteriseret ved et dyrket, bakket landskab, der rejser sig ud mod det lavtliggende kystforland i øst. Landskabet gennemskæres af mindre, østgående naturligt slyngede vandløb, der har dannet mindre dalsænkninger i terrænet og bevoksningsstrukturen er tæt og udgøres af lave hegn og mindre skovområder.
Området indeholder en række mindre landskabsrum, der tilsammen skaber det et sammensat mosaik- og bakkelandskab.
Retningslinjerne har til formål at beskytte denne sammensatte landskabelige helhed.
Figuren viser afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab omkring Karlstrup (markeret med mørk brun og "K3-1"). Hentet fra den uddybende landskabsanalyse 2024.
Karlstrup Kalkgrav
Derudover er Karlstrup Kalkgrav, med det blågrønne vandhul og de omgivende tætbevoksede kalkstensskrænter, et oplevelsesrigt landskab, der udgør en betydelig rekreativ kvalitet til området. I området opleves der ligeledes en stor stilhed på trods af byens nærhed.
Her er udpegninger overført fra sidste kommuneplan og suppleret med arealer ud fra landskabsanalysen, fx med Karlstrup Kalkgrav og de tilhørende omgivelser.
Figuren viser afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab ved Karlstrup Kalkgrav (markeret med blå og "O3-1"). Hentet fra den uddybende landskabsanalyse 2024.
De naturprægede landskaber langs kysten
Landskabet i den nordlige del af kommunen, øst for motorvejen er kendetegnet ved lysåbne arealer med mose (Karlstrup Mose), hede, overdrev, eng, sø, klit og naturligt slyngede vandløb, og har en landskabeligt stor oplevelsesværdi.
De lysåbne arealer, kombineret med de lukkede landskabsrum i form af Trylleskoven og de mindre skovbevoksninger udgør en oplevelsesrigdom, som understøttes af stiforløb, og er således et værdifuldt bynært landskab.
Også den sydlige del af kysten ved Staunings Ø er udpeget som bevaringsværdigt landskab, hvor områdets karaktertræk er tydelige i landskabet - med barrierekyst og lagunelandskab.
Figuren viser afgrænsningen af det bevaringsværdige landskab langs kysten (fremhævet med blåt). Hentet fra den uddybende landskabsanalyse 2024.
Disse udpegninger er overført uændret fra sidste kommuneplan.
I den samlede landskabsanalyse for Solrød Kommune (udført 2024) er afgrænsningen af Gammel Havdrup Mose fastlagt som et særskilt delområde i karakterområde 1, Havdrup Landbrugslandskab. Ifølge landskabsanalysen fastlægges to forskellige landskabskarakterer inden for den tidligere udpegning omkring Gammel Havdrup Mose, og denne vurdering ligger til grund for den justerede afgrænsning af de to karakterområder, henholdsvis landbrugslandskabet og mosen.
Delområdet Gammel Havdrup Mose er kendetegnet ved et naturpræg, der adskiller sig væsentligt fra den øvrige landbrugsprægede karakter i området. Derfor er delområdet (mosen) vurderet kontrasterende i forhold til landskabsområdet hovedkarakter med bølgende terræn, dyrkede marker, spredtliggende gårde og bymæssig bebyggelse. Oprindelsen af delområdet som mose fremstår særligt tydeligt i området og er en direkte afspejling af landskabets naturgrundlag.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabets karaktergivende elementer og strukturer vurderes som dårlig, grundet mosens tilgroede karakter (pr. 2024). Landskabet vurderes også at være påvirket i høj grad af den trafikerede Roskildevej samt bebyggelsen ved Roskildevej, der, på grund af bebyggelsens uafskærmede karakter (pr. 2024), optræder visuelt dominerende i landskabet.
Også målsætningen for delområdet (mosen) adskiller sig for det omkringliggende karakterområde, idet landskabskarakteren for mosen anbefales beskyttet og forbedret som en del af et mere eller mindre sammenhængende grønt strøg i Ramsødalen, som strækker sig på tværs af kommunegrænserne. I kontrast til delområdet (mosen) står det omkringliggende landskab, der er opdyrket og samtidig påvirkes af tekniske anlæg (herunder trafikken på og bebyggelsen langs Roskildevej).
I landbrugslandskabet (uden for delområdet) knytter oplevelsesværdierne sig til de åbne kig hen over den bølgende landbrugsflade og indsigt til middelalderkirkerne, som bidrager med tidsdybde og orienteringspunkter i landskabet. Naturområdet ved Gammel Havdrup Mose karakteriseres som særligt oplevelsesrigt landskab. Derfor anbefaler landskabsanalysen, at der til enhver tid fokuseres på at fastholde
de særlige landskabskvaliteter omkring Gammel Havdrup Mose (inden for den nye afgrænsning af delområdet). Nye tiltag i landbrugslandskabet (område 1 i landskabsanalysen) anbefales dermed ikke, hvis de medfører en visuel eller karaktermæssig forringelse af landskabet omkring mosen. Tilsvarende vurderes landskabet ved mosen sårbart over for skovrejsning inden for delområdet samt tekniske anlæg, der vil bryde med landskabets naturprægede karakter.
Ifølge landskabsanalysen vurderes området ved Solrødhøjene med otte gravhøje nord for Solrød Landsby som et særligt værdifuldt landskab. Dette begrundes i, at gravhøjene fremtræder som oplevelsesrige elementer i landskabet og udgør en stedbunden landskabsoplevelse. Området er en del af landskabskarakterområdet Jersie og Solrød udskiftningslandskab.
Gravhøjene vurderes at følge en vejlinje fra bronzealderen, og de udgør tilsammen en kulturhistorisk helhed, der opleves som et markant element i landskabet. Gravhøjene bidrager således til landskabets visuelle karakter og er desuden beliggende i en grøn kile, udpeget i den statslige fingerplan.
Landskabsoplevelsen knytter sig til oplevelsen af gravhøjenes placering på den åbne landbrugsflade, hvor gravhøjene kan opleves i sammenhæng. For at fastholde oplevelsen af gravhøjene som markante elementer i landskabet, anbefaler landskabsanalysen, at eventuel udvikling i landskabet ikke medfører visuel afskærmning og forringelse af gravhøjenes sammenhængende karakter.
Landskabet ved Solrødhøjene vurderes dermed som karakteristisk, men med særlige oplevelsesmuligheder, der knytter sig til de otte gravhøje, som ligger i det åbne landskab. Det er denne vurdering, som ligger til grund for den nye udpegning af oplevelsesområdet som bevaringsværdigt landskab i denne kommuneplan.
Landskabsanalysen anbefaler, at oplevelsesområdets (Solrødhøjene) landskabskarakter beskyttes. Det betyder, at der inden for udpegningen kun bør ske ændringer, hvis disse ændringer er med til at opretholde eller styrke landskabets særlige oplevelsesværdier. Her handler det om at fastholde oplevelsen af gravhøjene som markante elementer i landskabet, og dermed at beskytte gravhøjenes visuelle sammenhængende karakter, fx mod skovrejsning som vil kunne sløre sammenhængen mellem gravhøjene.
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne, som vist på retningslinjekort for landskabsværdier og retningslinjekort for geologiske interesser, må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde interesseområder.
De nationale geologiske interesseområder skal i udgangspunktet friholdes for ny bebyggelse, gravning, anlæg eller beplantning, der vil sløre områdernes indbyrdes overgange og sammenhænge.
Et ”væsentlige samfundsmæssige hensyn” vil sige, at ændringerne skal begrundes som nødvendige ud fra almene interesser og samfundsmæssige behov og tilgodese både lokale og overordnede almene hensyn. Eksempelvis kan det omhandle gennemførelse af en overordnet vej eller jernbane.
Redegørelse for nationale geologiske interesser
Det er en national interesse at sikre de geologiske formationer og særlige geologiske værdier i de nationale geologiske interesseområder og de nationale kystlandskaber.
I Solrød Kommune er områderne ved Staunings Ø og ved Karlstrup Kalkgrav nationale geologiske interesseområder.
Grundlaget er Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16 og 17.
Redegørelse for geologiske enkeltlokaliteter
Derudover er der en geologisk enkeltlokalitet (ikke national interesse) ved en forhenværende kalkgrav øst for Naurbjerg, hvor den nordlige del af klakgraven er delvist opfyldt.
Størstedelen af opfyldet stammer fra nedrivningen af en tidligere gødningskalkfabrik (vestligt på ejendommen), som blev nedrevet i 1965. I den østlige del er der i et moseområde i 1950'erne foretaget en cirkelformet udgravning, som antageligvis er et anlæg af et vandhul for ænder med henblik på jagtformål.
Området er desuden en del af et område med ny skov.
De geologisk betingede karaktertræk udgør landskabets underlag og defineres af landskabets geologiske dannelse. Dette er afspejlet ved landskabets terræn, jordart og hydrologiske forhold, der på forskelligvis giver landskabet karakter.
Figuren viser det geologiske landskab i Solrød Kommune (fra Landskabsanalysen 2024).
Hævet havbund og is har formet landskabet
Hovedindtrykket af landskabet i Solrød Kommune er det intensivt dyrkede morænelandskab, som falder jævnt fra det
højtliggende, flade morænelandskab ned mod kysten i øst. De langstrakte tunneldale, der gennemskærer den skrånende landsbrugsflade, tilføjer let variation i landskabet. For foden af moræneplateauet er der en lavtliggende moræneflade, som strækker sig ud til kysten. Kysten fremstår som Solrød Kommunes mest markante landskabsformation, der er med til at
give kommunen en særlig landskabelig identitet.
Det flade kystnære landskab, som strækker sig langs bugten, er yngre landskaber dannet af hævet havbund fra stenalderhavet (Litorinahavet). Kysten fremstår som et lige og smalt landskabsstrøg. Flere steder er kysten dynamisk og ændres hele tiden, hvilket fremstår tydeligt ved barriereøen Staunings Ø og Jersie Strand, i den sydlige del af kommunen.
Det helt lave, kystnære landskab afgrænses mod vest af en markant terrænkant mod det højereliggende moræneplateau, som er dannet i den sidste istid.
Særlig variation i terrænet, der dannelsesmæssigt skiller sig ud, findes ved grænsen til Greve Kommune. Her gennemskæres landskabet i vest-østlig retning af et fragmenteret tunneldalsforløb, hvilket skaber oplevelsen af et mere bakket terræn.
Morænejorden danner et relativt tyndt jordlag, der hviler på et underliggende lag af ældre kalkstensaflejringer. Kalkstenen ligger flere steder tæt til jordoverfladen, hvilket har gjort området interessant i forbindelse med kalkbrydning, som kan ses eksempelvis ved Karlstrup Kalkgrav.
Terrænformer
Terrænet har afgørende betydning for landskabets karakter og for oplevelsen af landskabet. Det høje og bakkede, det lave og flade kystnære terræn har på forskellig vis betydning for landskabets kulturbetingede anvendelse, samt for landskabets rumlige og visuelle karakter.
Terrænet er samtidig en afspejling af landskabets geologiske dannelse. Ud over den karaktermæssige betydning afspejler terrænet således også en geologisk fortælling, særligt om istidens dannelse af landskabet.
De høje og bakkede landskaber
Store dele af kommunens landskaber er kendetegnet ved det højereliggende morænelandskab. Morænelandskabet er på
forskellig vis modelleret af isen i den sidste istid, hvilket har skabt variationer i både højde og terrænformer.
Det højtliggende og bølgede morænelandskab, der kendetegner den vestlige del af kommunen, falder jævnt mod kysten i øst. En række mindre østgående dalsænkninger gennemskærer morænefladen og skaber en række mindre terrænvariationer. Det højereliggende morænelandskab er domineret af god, dyrkningsegnet moræneler, hvilket også er afspejlet ved en landbrugsmæssig udnyttelse af landskaberne.
I den nordlige del af kommunen, er terrænet bakket og danner en selvstændig morænebakke-formation, som lig det resterende morænelandskab, falder mod kysten i øst. Bakkeformationen gennemskæres af mindre dalsænkninger, der munder ud i et mindre, men markant tunneldalsforløb med stejle dalsider i den østlige del af landskabet.
De lave og flade kystnære landskaber
Kystlandskaberne i Solrød Kommune udgør den centrale del af Køge Bugt, der strækker sig fra Avedøre i nord til halvøen Stevns i syd. Kysten fremstår som et smalt landskabsstrøg, der består af forstranden med mindre klitdannelser og tæt bebyggelse helt ud i klitrækken. Enkelte steder langs kysten findes særligt værdifulde naturområder i form af hede, overdrev og strandenge. Ved Staunings Ø mod syd skifter
kystlandskabet karakter. Her forekommer kystprocesserne specielt dynamiske, hvilket har ført til opbygning af en barrierekyst. Barrierekysten fremstå med aflange barriereøer, der ligger som større klitrækker ud for en bagvedliggende kystlinje. Barriereøerne og den indre kystlinje danner rammen om et større, beskyttet lagunelandskab.
De kystorienterede landskaber er kendetegnet ved, at landskabet har en terrænmæssig orientering mod kysten, ligesom de ofte er præget af udsigter over kystlandskabet og det omkringliggende hav. De kystorienterede landskaber kan dog opleves meget forskellige, idet nogle opleves mere lukkede af bebyggelse og beplantning, mens den helt kystnære strækning orienterer sig mod det åbne hav, med vide udsigter over den åbne vandflade.
De helt kystnære landskaber (det lave marine forland) er kendetegnet ved lavtliggende, flade områder, der strækker sig langs kysten. De helt kystnære landskaber er hævet havbund.
Jordart og jordbund
Jordbunden danner grundlag for, hvordan landskabet kan udnyttes til eksempelvis landbrug, skovbrug og natur. Derfor har også jordbundsforholdene haft en afgørende betydning for landskabets kulturbetingede oprindelse i form af dyrkningskultur og bosætning.
Jordbunden betegner det øverste jordlag (ca. 1 meter) og består af en blanding af de geologiske udgangsmaterialer (ler, silt, sand, grus og sten), organisk stof (levende organismer i jorden samt eksempelvis blade, nåle, grene, kogler og lignende) samt vand og luft.
Jordarten betegner det geologiske materiale, der findes ca. 1 meter under jordoverfladen. Jordarten er ikke påvirket af den kulturmæssige udnyttelse af jordbunden og betragtes derfor
som jordbundens geologiske udgangsmateriale.
Det mønster, som fordelingen af de forskellige jordarter tegner på et kort, er et udtryk for den geologiske prægning af landskabet.
Af jordartskortet (se landskabsanalysen) er de forskellige isfremstød således tydeligt afspejlet ved jordarternes fordeling i landskabet. De højtliggende istidslandskaber er overvejende kendetegnet ved moræneler og morænesand, iblandet smeltevandssand- og grus.
I landskabets terrænlavninger, herunder ådale, søer, moser og enge, er jordarterne præget af ferskvandsdannelser, mens kysten er præget af marint sand og ler.
Hydrologiske forhold
De hydrologiske forhold er en betegnelse for vandet i landskabet, som har betydning for landskabets karakter. Lavbundsområder, vandløb og søer kan således optræde i landskabet på en måde, så de har betydning for landskabets bærende karakter.
De hydrologiske forhold har ligeledes betydning for landskabets kulturbetingede arealanvendelse og dermed også landskabets karakter. Ofte er landskaber med vand præget af natur og rummer en særlig oplevelsesværdi.
Landsbyerne i Solrød Kommune er beliggende ved de østgående vandløb. F.eks. ligger Solrød landsby ved Solrød Bæk.
Se mere i landskabsanalysen 2024 - landskabsatlas (40 sider).
Eller se mere i uddybende landskabsanalyse 2024 her (121 sider).
Der er ikke udpeget større sammenhængende landskaber i Solrød Kommune.
Landskabsanalysen vurderer de fire landskabskarakterområder til at være enten af lille eller middel skala, som delvist har en visuel sammenhæng på tværs af hinanden og enkelte steder på tværs af kommunegrænsen og ind i nabokommunerne Greve, Roskilde og Køge. Dog er de fleste landskabskarakterer klart afgrænsede og i mindre områder, som står i kontrast til hinanden – og dermed heller ikke tilsammen udgør større sammenhængende landskaber.
Se eventuelt beskrivelser af de fire landskabskarakterområder fra landskabsanalysen under afsnittet redegørelse for landskabsanalysens fire karakterområder (senere i dette undertema).
Kystnærhedszonen fremgår af retningslinjekort for kystnærhedszonen.
I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Desuden skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges.
Kyststrækningen i kommunen er omfattet af strandbeskyttelse, jf. Naturbeskyttelsesloven. Kommunerne skal tage særlige hensyn til natur og landskab, når de planlægger i områder, der ligger tæt på de danske kyster. Det skal bevare kysterne åbne og fri for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af at ligge ved kysten.
For at sikre, at de åbne kyststrækninger bevarer deres åbne karakter og fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, skal kommunens planlægning respektere en kystnærhedszone.
Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, der er dog lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone, dvs. ikke områder, der udlagt som byzone, som har andre regler.
Nye byarealer (byzone) i kystnærhedszonen er kun muligt med en planmæssig begrundelse i ganske særlige tilfælde, hvis en placering af arealerne uden for zonen ikke er geografisk mulig, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystnærhedszonen kan ikke accepteres som planlægningsmæssig begrundelse. Tekniske anlæg kan kun placeres med en funktionel begrundelse, hvis en kystnær placering er påkrævet, eller hvor placering uden for kystnærhedszonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.
Derudover har kystnærhedszonen til formål at sikre offentlighedens adgang til kysten og om muligt forbedre den, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5.
Derudover skal fremtidige bebyggelsesforhold i de kystnære dele af byzonen vurderes med henblik på indpasning i den kystlandskabelige helhed, hensyn til bevaringsværdige helheder og naturinteresser på omgivende arealer, hensyn til infrastrukturelle anlæg og offentlighedens adgang til kysten, jf. Planlovens ! 11 f, stk. 4.
Landskabet er noget, der berører os alle, hvad enten man bor i det åbne land, dagligt pendler gennem landskabet, eller benytter landskabet som rekreation i fritiden. Landskabet er således noget, der vedkommer os alle, og som de fleste har en mening om.
Derfor er landskabet også en national interesse. Det er således lovpligtigt, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at vores værdifulde landskaber bevares, og at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en særlig landskabsværdi.
Solrød Kommune har derfor pligt til at udpege de særligt værdifulde landskaber, så de fremover beskyttes mod ændringer, som kan svække kvaliteten af landskabet.
Som baggrund for udpegningen af de særligt værdifulde landskaber, som kræver et beskyttelseshensyn, er der udarbejdet en omfattende analyse af landskabet i Solrød Kommune.
Analysen blev gennemført i 2024 og er fladedækkende, hvilket vil sige, at den dækker hele kommunens landskab. Læs mere om landskabsanalysen i det efterfølgende afsnit.
Figuren viser landskabet i Solrød Kommune (fra Landskabsanalyse 2024).
Der er ikke udpeget gravearealer til råstofindvinding i Solrød Kommune, jf. den gældende Råstofplan for Region Sjælland.
Landskabsanalysen (fra 2024) kortlægger og analyserer landskabet i Solrød Kommune. Landskabsanalysen danner grundlag for, hvordan vi kan planlægge, beskytte og udvikle landskabet i fremtiden.
Landskabsanalysen inddeler Solrød Kommune i fire landskabskarakterområder, som hver især har nogle gennemgående elementer og strukturer til fælles, der tilsammen er med til at definere det enkelte områdes landskabskarakter.
Landskabsanalysen (fra 2024) består dels af et landskabsatlas (der giver et hurtigt overblik over analysens resultater) og en uddybende landskabsanalyse (administrativt redskab).
Se Landskabsanalyse - landskabsatlas - 2024 her. (40 sider)
Se den uddybede landskabsanalyse 2024 her. (121 sider)
I de følgende afsnit kan du læse mere om de enkelte karakterområder og deres afgrænsning:
Landskabet er et landbrugslandskab med oprindelse i udskiftningstiden samt nyere byudvikling i Havdrup by, og er præget af en blokudskiftningsstruktur med en sammensat og ustruktureret karakter.
Figuren viser afgrænsningen af Havdrup landsbrugslandskab (fra Landskabsanalysen 2024).
Landskabets kendetegn
Karakteristisk for området er det bølgede landbrugslandskab med middelstore dyrkningsflader afgrænset af sparsom bevoksning i form af transparente hegn, bevoksning langs veje,
enkelte nåletræsparceller samt bevoksning omkring små søer. Bebyggelsesmønsteret udspringer af en blokudskiftningsstruktur og præges derfor af, at gårdene ligger spredt i området, ofte trukket tilbage fra vejene, mens husmandsstederne ligger langs vejene. Bebyggelsen er stedvist samlet i mindre vejlandsbyer.
Landskabselementerne danner tilsammen et sammensat landskab i middelstor skala. De grønne til transparente byrande og de levende hegn afgrænser landskabsrummene, og de mange små søer med vildtbevoksning bryder punktvis landbrugsfladen. Kirkerne fremstår synlige flere steder i landskabet og bliver med deres varierende profil orienteringspunkter i landskabet. Samtidig fremstår de markante højspændingstracéer som synlige elementer og bliver retningsgivende for
oplevelsen af landskabet.
Delområdet, Gammel Havdrup Mose, adskiller sig fra resten af området, og er karakteriseret som mose, dannet i lavningen af Ramsødalen, hvor den fremstår som et vedvarende sumpet vådområde. Landskabet fremstår som et fredet naturområde med åbent vandspejl og med en beplantning karakteriseret ved en mosaik af tagrørsbevoksning, pilekrat og nåletræsparceller.
Landskabets værdier
Generelt knytter landskabets oplevelsesværdier sig til de åbne kig hen over den bølgende landbrugsflade og indsigt til middelalderkirkerne, som bidrager med tidsdybde og orienteringspunkter i landskabet. De særlige oplevelsesrige landskaber er naturområdet i Havdrup Mose samt landskabet vest for Kirke Skensved Kirke, hvorfra der er vidtrækkende, uforstyrrede udsigtsmuligheder over de omkringliggende landskaber mod vest og sydvest.
Landskabets potentialer
Størstedelen af landskabsområdet er et karakteristisk landbrugslandskab, hvor denne karakter kan opretholdes ved fortsat landbrugsdrift. Inden for området vurderes det muligt at indpasse ændringer i overensstemmelse med landskabets overordnede karaktertræk.
Der er særligt potentiale for at styrke landskabets natur og grønne forbindelser, og der kan med fordel udarbejdes en strategi for at udvikle landskabets karakter med fokus på mere natur og skovrejsning. Landskabsanalysen vurderer det også muligt at etablere lave tekniske anlæg med anvendelse af landskabets bevoksningsstrukturer, uden det medfører væsentlige ændringer i det eksisterende landskab. Dette bør dog bero på en konkret vurdering.
Ved udvikling i området anbefale landskabsanalysen, at der til enhver tid fokuseres på at fastholde de særlige landskabskvaliteter omkring Gammel Havdrup Mose i nord og Kirke Skensved i sydvest. Analysen anbefaler således, at nye tiltag i landskabet ikke medfører en visuel eller karaktermæssig forringelse af landskabet i disse områder.
Landskabet omfatter landsbyerne Solrød og Jersie som er kendetegnet ved udskiftningstidens stjernestrukturer, samt landskabet omkring Solrød Bæk. Landskabet er åbent og enkelt, med intensivt dyrkede markflader og bebyggelse som er samlet i landsbyerne.
Figur der viser Jersie og Solrød udskiftningslandskab (fra Landskabsanalyse 2024).
Landskabets kendetegn
Karakteristisk for området er den bølgende moræneflade med de vidtstrakte, intensivt dyrkede marker, og med begrænset bevoksning i form af spredtliggende transparente hegn, alléer samt Solrød Bæk, der løber tværs gennem området.
I landskabsområdet findes landsbyerne Solrød og Jersie, som er kendetegnet ved at være stjerneudskiftet, hvor udskiftningsmønstrene skaber samlede bebyggelser med store åbne markflader omkring. Langs Tykmosevej er strukturen karakteriseret ved kamudskiftning.
Landskabselementerne danner tilsammen et åbent og enkelt landskab med lange kig over området og enkelte steder i sydøst er der endvidere kig til Køge Bugt. Alléerne langs hovedvejene og de to højspændingstracéer er markante retningsgivende elementer i landskabet, og motorvejen og jernbanen opleves som en tydelig rumlig afgrænsning i landskabet. Kirkerne skærmes lokalt af beplantning og opleves ikke særligt synlige i landskabet. Derimod fremstår Solrød Mølle, der er
ombygget til boliger, som et særligt orienteringspunkt i landskabet fra den nordlige side af Solrød.
Landskabets værdier
Generelt knytter værdierne i landskabet sig til det middelstore enkle landskab med de vidtstrakte kig hen over de bølgede marker.
Særligt værdifuldt i landskabet er området ved Solrødhøjene med de otte gravhøje nord for Solrød, der optræder som oplevelsesrige elementer i landskabet.
Landskabets potentialer
Størstedelen af landskabsområdet er et karakteristisk landbrugslandskab, hvor denne karakter kan opretholdes ved fortsat landbrugsdrift. Inden for området vurderes det muligt at indpasse ændringer i overensstemmelse med landskabets overordnede karaktertræk.
Der er særligt potentiale for at styrke landskabets natur og grønne forbindelser, og der kan med fordel udarbejdes en strategi for at udvikle landskabets karakter med fokus på at styrke oplevelsen af dalstrukturen omkring Solrød Bæk med skovrejsning, som kan markere dalsiderne, og engarealer langs vandløbet, der kan fremhæve dalstrukturen. Samtidigt kan skovrejsning langs områdets østlige grænse, skabe en rumlig afgrænsning af den infrastrukturelle korridor.
For at landskabet påvirkes mindst muligt ved etablering af nye tekniske anlæg, anbefaler landskabsanalysen, at de indpasses i landskabets eksisterende stjerneudstykningsstrukturer, at anlæg opdeles i mindre enheder og at eksisterende og ny, supplerende beplantning anvendes til afskærmning af anlægget.
Landskabet har dets oprindelse i udskiftningstiden og er særligt kendetegnet ved et varierende udtryk fra Karlstrup Landsby, bakkelandskabet, golfbanen og kalkgraven, som gør området til en mosaik af forskellige landskabstyper.
Figur der viser afgrænsning af Karlstrup mosaiklandskab (fra Landskabsanalyse 2024).
Landskabets kendetegn
Karlstrup Bakkelandskab er karakteriseret ved et dyrket, bakket landskab, der rejser sig ud mod det lavtliggende kystforland i øst. Landskabet gennemskæres af mindre, østgående, naturligt slyngede vandløb, der har dannet mindre dalsænkninger i terrænet. Bevoksningsstrukturen er meget varieret, tæt og udgøres af lave hegn, tætte læhegnsbeplantninger og mindre skovområder, der inddeler landskabet i mindre landskabsrum. Spredt i landskabet findes enkelte gårde og husmandssteder. Særligt karakteristisk for landskabet er, at det indeholder flere landskabstyper, hvor mange af dem er fritidspræget. Tilsammen skaber det et sammensat mosaik- og bakkelandskab i lille skala, hvor bakkerne og den tætte bevoksning afgrænser landskabet i mindre landskabsrum.
Landskabet værdier
De særlige oplevelsesværdier knytter sig til den store variation i landskabets anvendelser, terrænformer og rumligheder.
Karlstrup Kirke er frit beliggende i landskabet og opleves fra flere steder i landskabet som et visuelt pejlemærke.
Karlstrup Kalkgrav, med det blågrønne vandhul og de omgivende tætbevoksede kalkstensskrænter, er et oplevelsesrigt landskab, der udgør en betydelig rekreativ kvalitet til området. I området opleves der ligeledes en stilhed på trods af byens nærhed.
Landskabets potentialer
Det anbefales at ændringer i landskabet kun sker, såfremt de er med til at understøtte landskabets særlige karakter og oplevelsesværdier.
Der er særligt potentiale for at styrke landskabets natur og grønne forbindelser, og der kan med fordel udarbejdes en strategi for at udvikle landskabets karakter på tværs af kommunegrænserne, med fokus på at styrke oplevelsen af området som en del af Ramsødalen.
Landskabsanalysen fraråder, at der etableres tekniske anlæg i dette landskabsområde. Ved indpasning af tekniske anlæg anbefaler analysen, at det gøres med en opmærksomhed på, hvordan anlægget placeres i terrænet, da det mange steder vil være synligt på længere afstand. Samtidig anbefaler landskabsanalysen, at anlæg opdeles i små enheder og at eksisterende og ny, supplerende beplantning anvendes til afskærmning.
Landskabet omfatter byområdet langs Solrød Strand, kystlandskabet, de lysåbne naturlandskaber og infrastrukturkorridoren (med Kbh.-Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvejen). Området bærer særligt præg af den bymæssige karakter.
Figur der viser afgrænsningen af Solrød Strand byområde (fra Landskabsanalyse 2024).
Landskabets kendetegn
Landskabet er kendetegnet ved det helt lave terræn, der mod vest afgrænses af en markant terrænkant mod det højereliggende, landbrugsprægede landskab. Det flade kystnære areal er præget af lysåben natur med stedvis åbent vandspejl og Solrød Strand byområde som i høj grad giver landskabet et bymæssigt præg.
Landskabet er et bypræget landskab og størstedelen af landskabsområdet er dækket af bymæssig bebyggelse. Derudover er landskabet stærkt præget af infrastrukturanlæg, der forløber langs byområdets vestlige side.
Landskabet uden for byen indeholder en række lysåbne og naturprægede arealer som afspejler landskabets geologiske oprindelse som marint forland.
Landskabet har en betydelig teknisk prægning, der i høj grad kommer fra den infrastrukturelle korridor, samt en lang række af mindre veje, samt den bymæssige bebyggelse og de store erhvervsbygninger langs infrastrukturkorridoren (Solrød Erhvervskile).
Landskabets værdier
Landskabets værdier knytter sig især til de lysåbne og naturprægede arealer langs kysten.
I den nordlige del af området findes en mosaik af naturområder, hvor lysåbne arealer med mose, hede, overdrev, eng, sø, klit og naturligt slyngede vandløb har landskabeligt stor oplevelsesværdi. De lysåbne arealer, kombineret med de lukkede i form af Firmileskoven og Trylleskoven, skaber en interessant variation og stor oplevelsesrigdom, der understøttes af rekreative stiforløb, og som således udgør et værdifuldt bynært landskab.
I den sydlige del af området findes lysåbne moser og enge som et oplevelsesrigt naturlandskab med stedvist åbent vandspejl og varieret bevoksning.
Langs den kystnære strækning, hvor landskabet kendetegnes ved strand og klit, rummer landskabet særlige oplevelsesværdier i form af lagunelandskabet, barrierekysten og Staunings Ø.
Landskabets potentialer
Der kan med fordel arbejdes for at udvikle de naturprægede arealer som ligger i tilknytning til den infrastrukturelle korridor og som herved er særligt påvirket af infrastrukturanlæg og erhvervsudvikling. Særligt kan skovrejsning skabe en rumlig afgrænsning mod den infrastrukturelle korridor.
Udvikling af disse arealer kan potentielt skabe en sammenhængende struktur, der knytter landskabets værdifulde naturprægede arealer i det marine forland, med arealer i det højereliggende landbrugslandskab, som i dag er adskilt af den infrastrukturelle korridor.
Landskabsanalysen anbefaler, at nye tekniske anlæg indpasses i det eksisterende byområde, eller i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg. Ligeledes anbefaler analysen, at nye tekniske anlæg langs infrastrukturkorridoren indpasses med skovbevoksninger som reducerer deres påvirkning.