Lovgivning, baggrundsmateriale m.m.

Kommuneplanen må ikke være i strid med lovgivningen eller statslige og regionale planer. Herunder kan du læse mere om lovgrundlaget og baggrundmateriale for kommuneplanarbejdet.

Det er Fingerplanen (Fingerplan 2017), vandplaner, Natura 2000-planer, handlingsplaner for realisering af disse planer efter miljømålsloven, Natura 2000-skovplaner og råstofplan, som kommuneplanen blandt andet skal overholde.

Samspillet med landsplanlægningen og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen.

Herudover skal Solrød Kommunes planlægning koordineres med nabokommunernes planlægning. Solrød Kommune grænser op til Greve, Roskilde og Køge kommuner, der alle ligger inden for hovedstadsområdet. De overordnede rammer for byudvikling, detailhandel, trafik og grønne områder er således koordineret gennem Fingerplanen og "Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet".

Solrød Kommune er samtidig en del af Region Sjælland. Regionerne har ansvaret for råstofplanlægningen, der udlægger konkrete råstofgraveområder og råstofinteresseområder, som kommunerne skal respektere i deres videre planlægning.

Herunder kan du læse mere om de overordnede vilkår og bindinger, som planlægningen skal forholde sig til. Derudover kan der i kommuneplanens temaer være henvisninger til andet baggrundsmateriale.

Statslige og regionale interesser

Miljøministeriet har i 2015 udgivet Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017. Over­sigten skal ses som et katalog over de overordnede interesser og krav for hvert planemne, som de nye kommunepla­ner skal være i overensstemmelse med.
Se mere om de statslige interesser her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om de øvrige statslige og regionale interesser i listen herunder:

De overordnede statslige mål og retningslinjer for kommunernes planlægning er fastlagt i Planloven.

Planloven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Loven skal særligt sikre, at:

  • Der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner og lokalsamfund.

  • Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.

  • De åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landskabelig værdig.

  • Biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.

  • Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og

  • Alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

I hovedstadsområdet skal kommuneplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur skal videreføres, og byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af den overordnede infrastruktur, herunder specielt den kollektive trafikbetjening - se mere under Fingerplanen her på siden.

Planloven indeholder et katalog over de emner, som kommuneplanen skal omfatte. Em­nerne står i planlovens § 11 a - det såkaldte "kommuneplankata­log".

Se Planloven her, LBK nr. 1529 af 23/11/2015.

En ændring af Planloven er vedtaget den 1. juni 2017 og trådte i kraft pr. 15. juni 2017.
Se Lov om ændring af Planloven mv. her.

Ifølge Planlovens § 11 f, stk. 4, skal der for de kystnære dele af byområdet ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at:

  • Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed.

  • Der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer.

  • Der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.

  • Offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Kystnærhedszonen er en 3 km zone fra kysten og ind i landet, som omfatter sommerhus-, landzone- og byzoneområder. Solrød Kommune har ingen sommerhusområder, men et større landzoneområde og byområde inden for kystnærhedszonen.
Se kort over kystnærhedszonen her.

De landsplanmæssige interesser varetages (udover af Planloven) hovedsageligt gennem regeringens landsplanredegørelse og landsplandirektiver.

  • Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen. Formålet er at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Der fremlægges en ny landsplanredegørelse efter hvert folketingsvalg.

  • Landsplandirektiver, der har form af cirkulærer, er mere præcise forskrifter for kommuneplanernes indhold. Der kan enten være tale om en konkretisering af en statslig politik, som kommunerne skal indarbejde i kommuneplanerne, eller konkrete retningslinjer fx i form af en reservation af præcist udpegede arealer til et bestemt formål.

Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark.

Landsplanredegørelse 2013

Den seneste landsplanredegørelse fra 2013 "Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark" fokuserer på følgende 7 temaer:

  • Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet

  • Danmark i en nordisk og europæisk kontekst

  • Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi

  • Byerne - på vej mod bæredygtighed

  • Udviklingen i hovedstadsområdet

  • Landdistrikter i udvikling

  • Det åbne land

Se mere om Landsplanredegørelse 2013 her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Landsplanredegørelsen er pt. under revision (november 2017).

Solrød Kommuneplan 2017 er i god overensstemmelse med disse overordnede landspolitiske visioner.

De særlige forhold i hovedstadsområdet, hvor by- og infrastrukturen og de grønne kiler er tæt integreret og går på tværs af administrative grænser, stiller specielle krav til koordinering af den fysiske planlægning. Staten har derfor udarbejdet landsplandirektivet Fingerplanen, der udgør det overordnede grundlag for kommunernes planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. i hovedstadsområdet

Se mere om Fingerplanen og Fingerplan 2017 på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hovedformålet er at sikre, at fingerby-strukturen, som har været rettesnor for de seneste næsten 60 års planlægning, videreføres. Det betyder, at:

  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre storbyområde.

  • Byudvikling og byomdannelse af regional betydning koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening.

  • Udlægning af ny byzone begrænses.

  • Rækkefølgebestemmelserne bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede onfrastruktur og den kollektive trafikbetjening, et rigeligt og varieret udbug af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede behov for nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden og en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet.

  • Der ikke udlægges nye sommerhusområder.

Fingerplanen reserverer desuden areal til transportkorridorer, der kan rumme fremtidige, i dag ikke kendte eller besluttede overordnede infrastrukturanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Arealer inden for transportkorridorerne må ikke udnyttes, så det hindrer formålet med korridorerne. Du kan se udpegningen til transportkorridoren på Retningslinjekort for reservationer til trafikanlæg.

Som en del af fingerplanen blev der i 2007 vedtaget en samlet planlægning for detailhandelsstrukturen i form af et landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet er under revision som følge af Fingerplan 2017.
Heri er Solrød Center udpeget som bymidte (i byfingeren). I Solrød Center (bymidten) er der mulighed for at placere 1 udvalgsvarebutik over 2.000 m2. Herudover kan der i lokalcentre planlægges for et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på op til 3.000 m2.
Uden for fingerbyområdet kan de eksisterende bymidter og lokalcentre opretholdes. Havdrup er en bymidte uden for fingerbyområdet.

Solrød Kommuneplan 2017 er i overensstemmelse med fingerplanens retningslinjer.

Erhvervsstyrelsen er endvidere i gang med en revision af Fingerplan 2017, som forventes gennemført i løbet af 2018.

Målene for vand- og naturkva­liteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandområdeplaner og Natura 2000-planer, der er bindende for kommunernes planlægning og administration.

  • Vandområdeplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde.

  • Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder (Natura 2000-områderne).

Se mere om Vandområdeplanerne her.

Se mere om Natura 2000-planerne her.

Kommunen har pligt til at iværksætte plejeplaner for Natura 2000-områderne, der sikrer at disse mål opfyldes.

Region Sjælland har ansvaret for råstofplanlægningen. Gennem råstofplanlægningen skal der ud fra et regionalt perspektiv udpeges tilstrækkeligt med graveområder for at sikre råstofressourcer til byggeri og anlæg. Planlægningen skal endvidere sikre at graveområder udpeges, hvor ressourcerne er bedst tilgængelige og økonomisk mest rentable. Regionsrådet vedtog i december 2016 Råstofplan 2016.
Du kan se Råstofplan 2016 her.

Kommuneplanen må ikke have et indhold, som er i strid med råstofplanlægningen. Under plantemaerne for erhverv-råstofindvinding og åbent land-geologi, findes der retningslinjer, der relaterer sig direkte til råstofområderne. Endvidere er det præciseret i kommuneplanrammerne, hvilken arealanvendelse der er ønskelig efter endt råstofindvinding.

Råstofplan 2016 udpeger ingen arealer i Solrød Kommune.

Solrød Kommuneplan 2017 indeholder kun få ændringer i arealudpegninger i forhold til den tidligere kommuneplan fra 2013.

De væsentligste ændringer siden sidste kommuneplan er i forhold til arealudlæg:

  • Udvidelse af anvendelsesmuligheder i en række eksisterende eller planlagte områder. Fx udvides mulighederne i enkelte erhvervsområder til også at omfatte boliger. Hvis arealerne omdannes til boliger bortfalder muligheden for erhverv.

  • Udlæg af to mindre rammer til byudvikling af lokal karakter (hhv. til landsbyskole og til omdannelse af eksisterende gård til boliger).

  • Genudpegning af to tidligere perspektivarealer til byudvikling, henholdsvis øst for Havdrup og øst for Solrød Landsby.

Derudover har kommuneplanen generelt skiftet udseende i forbindelse med, at planen er blevet fuldt ud digital - og der er generelt kommet flere retningslinjer.

Konsekvenser for nabokommuner

Mod syd er Køge Kommune i en rivende udvikling med blandt andet Køge Nord Station og bydel, udvidelse af transportcenter, etablering af Campus-området samt udvidelsen af sygehuset (til universitetssygehus). I Roskilde Kommune er det især Roskilde by der er under udvikling med blandt andet Musicon-bydelen. I Greve Kommune lægges der i kommuneplanforslaget op til yderligere motorvejsnære udlæg til erhverv og der arbejdes med yderligere fortætning både af boligområder og erhvervsområder, lige som i Solrød Kommune.

Således bærer udviklingen i nabokommunerne, såvel som i Solrød Kommune, præg af vækst samt den tætte beliggenhed på København, etableringen af den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted (Køge Nord bydel i Køge Kommune samt ændret landskab og infrastruktur gennem Solrød og Greve kommuner) samt naturskønne omgivelser. Udviklingen af regionen kan ses som en samlet indsats, der understøtter hinandens udvikling og sammen løfter hele regionen.

Ændringerne i Solrød Kommuneplan 2017 er således i balance med den øvrige planlagte udvikling i nabokommunerne.

Samspil med infrastruktur

Solrød Kommune vurderer, at den overordnede infrastruktur som udgangspunkt kan bære en yderligere byudvikling i Solrød Kommune. Byudviklingen i strandområdet (byfingeren) følger principperne i Fingerplan 2017 om at bygge videre på eksisterende infrastruktur og fremme udvikling i de stationsnære områder. Solrød Kommune arbejder endvidere for at den planlagte S-togstation i Trylleskov Strand bydelen kan blive en realitet.

Solrød Kommunes planlægning fremmer byudviklingen i de stationsnære områder og motiverer samtidig de daglige pendlere i de stationsnære områder til at bevæge sig til og fra stationen på cykel eller gåben ved at supplere planlægningen med gode cykel- og gangforhold.

Det åbne land

For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Solrød Kommune har fx i samarbejde med Greve Kommune i 2011 udarbejdet en fælles landskabsanalyse, som danner grundlag for administration af interesserne i det åbne land.

Solrød Kommune er en del af Greater Copenhagen, som er et erhvervspolitisk samarbejde mellem 46 østdanske og 33 skånske kommuner og de tre regioner, Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden. I samarbejdet arbejdes med en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling med henblik på at skabe arbejdspladser og have økonomisk råderum til velfærd, service og uddannelse for alle borgerne i hele Greater Copenhagen.

Greater Copenhagen bygger videre på de senere års samarbejde og indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme.

I samarbejdet vil man:

  • Understøtte den fælles markedsføring af ”Greater Copenhagen”.

  • Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur.

  • Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.

  • Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og arbejde for at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst.

  • Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser.

Du kan læse mere om Greater Copenhagen samarbejdet her.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er Regionsrådets og Vækstforum Sjællands strategi for ønsket om sammen at skabe en attraktiv region.

Temaerne i strategien er:

  • Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst.

  • Innovation og store anlægsinvesteringer skaber vækst.

  • De rette kompetencer styrker væksten.

  • Region Sjælland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

Strategien indeholder en række visioner, målsætninger, vækstdrivere og principper for arbejdet med strategien.

For at omsætte visionerne i vækst- og udviklingsstrategien til konkrete handlinger, bliver der udarbejdet 2-årige handlingsplaner.

Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi her på Region Sjællands hjemmeside, hvor du også kan finde en status pr. 2017.

Øvrig lovgivning og baggrundsmateriale

Herunder er beskrevet en række øvrigt lovgivning, som kommuneplanen også er underlagt, fordelt på de temaer i kommuneplanen, hvor de er anvendt. Hvis et tema ikke fremgår af listen herunder, er det fordi lovgrundlaget og baggrunden for temaet er at finde i det øvrige materiale her på siden.

Generelt for hele kommuneplanen er Byrådets mål hentet fra enten Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden eller Mål og Økonomi 2017.

Nedenfor kan du læse om den specifikke lovgivning og baggrundsmateriale for de enkelte delemner indenfor det åbne land:

Generelt er det åbne land omfattet af:

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Gammel Havdrup Mose, Natura 2000-område nr. 150, Fuglebeskyttelsesområde F103.

Natura 2000-handleplan 2016-2021, 2. planperiode, Ølsemagle Strand og Staunings Ø, Natura 2000 område nr. 147, Habitatområde H130.

  • ”Kulturmiljøer 2”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2000.

  • ”Kulturmiljøer 3”, Kulturhistorisk redegørelse Roskilde amt 2003.

  • ”Kirkeomgivelser, registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt” 2000.

  • Slots- og kulturstyrelsens nationale register.

  • Landbrugsloven, LBK nr. 27 af 04/10/2017 § 3, stk. 1.

  • Cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010, § 2, stk. 2, om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.

  • Lov om støtte til udvikling af landdistrikter, lov nr. 338 af 17. maj 2000.

  • Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006

Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK Nr. 633 af 7. juni 2010.

Lov om miljømål, lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017 (”Miljømålsloven”).

Bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016 om afgift af spildevand.

Bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Bekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2016 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvand og grundvand.

Bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse.

Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ”Miljømålsloven” senere i Lov om vandplanlægning).

Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III).

Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, indeholder Hovedopland 2.4 Køge Bugt.

Spildevandsplan 2014-2026 for Solrød Kommune.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder.