Retningslinjer for natur og Grønt Danmarkskort

Solrød Kommune kan byde på en dejlig varieret natur, fra strand til skov til moser og enge. Kommuneplanen udpeger naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser – både eksisterende og nye mulige områder. Disse udgør Solrød Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort.
Grønt Danmarkskort skal sikre er sammenhængende nationalt naturnetværk med henblik på at styrke biodiversiteten i Danmark.

Naturbeskyttelsesområderne er større sammenhængende naturområder af særlig betydning for dyre- og plantelivet. De økologiske forbindelser er linjer i landskabet, vandløb eller småbiotoper, der kan virke som trædesten for dyr og planter til at sprede sig til nye områder.

Solrød Kommunes vigtigste naturbeskyttelsesområder er Trylleskov-området, Karlstrup-Engstrup mose, Gammel Havdrup Mose, Jersie Mose, områderne omkring lagunen ved Staunings Ø og gravhøjene nord for Solrød Landsby.

System.NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object.
   at Umbraco.Core.Cache.HttpRequestCacheProvider.GetCacheItem(String cacheKey, Func`1 getCacheItem)
   at Our.Umbraco.DocTypeGridEditor.Helpers.DocTypeGridEditorHelper.ConvertValueToContent(String id, String contentTypeAlias, String dataJson)
   at ASP._Page_app_plugins_doctypegrideditor_render_doctypegrideditor_cshtml.Execute() in C:\home\site\wwwroot\app_plugins\doctypegrideditor\render\doctypegrideditor.cshtml:line 26
   at System.Web.WebPages.WebPageBase.ExecutePageHierarchy()
   at System.Web.Mvc.WebViewPage.ExecutePageHierarchy()
   at System.Web.WebPages.WebPageBase.ExecutePageHierarchy(WebPageContext pageContext, TextWriter writer, WebPageRenderingBase startPage)
   at Umbraco.Core.Profiling.ProfilingView.Render(ViewContext viewContext, TextWriter writer)
   at System.Web.Mvc.Html.PartialExtensions.Partial(HtmlHelper htmlHelper, String partialViewName, Object model, ViewDataDictionary viewData)
   at ASP._Page_Views_Partials_grid_editors_base_cshtml.Execute() in C:\home\site\wwwroot\Views\Partials\grid\editors\base.cshtml:line 20

Grønt Danmarkskort udgøres af eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder, som vist på Retningslinjekort for naturbeskyttelsesområder, og eksisterende og potentielle økologiske forbindelser,
som vist på Retningslinjekort for økologiske forbindelser.

Synergier

Naturudpegningerne har delvist sammenfald med udpegninger til skovrejsning og potentielle lavbundsarealer. Dette giver mulighed for synergi mellem flere interesser, herunder mulighed for klimatilpasningsløsninger, CO2-reduktion og mulighed for rekreative tiltag ved ændret arealanvendelse.

Prioritering

For at fremme udpegningerne i Grønt Danmarkskort prioriteres naturindsatsen, hvor kommune eller stat er grundejer og/eller hvor det er muligt at indgå frivillige aftaler med lodsejere og andre eksterne aktører.

Grønt Danmarkskort skal sikre, at et sammenhængende nationalt naturnetværk med henblik på at styrke biodiversiteten i Danmark.

Du kan se det samlede grønne danmarkskort (for Solrød Kommune) her.

Af planloven fremgår det at alle Natura 2000-områder skal udpeges til naturbeskyttelsesområder i Grønt
Danmarkskort i kommuneplanlægningen. Derudover skal følgende tre nationale kriterier, danne grundlag for øvrige udpegninger:

  • Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne.
  • Potentielle naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder.
  • Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation.

Ved udpegningerne har Solrød Kommune taget udgangspunkt i de tre nationale kriterier på følgende måde:
Solrød Kommune har - udover Natura 2000-områder på land - i udpegningen til Grønt Danmarkskort inddraget områder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Det drejer sig om ferske enge, moser, overdrev, hede, strandenge, vandløb og søer.

Arealer, som kan skabe sammenhænge mellem Natura 2000-områder og andre områder med særlige beskyttelsesinteresser, er udpeget som potentielle naturområder eller potentielle økologiske forbindelser.
Det drejer sig bl.a. om arealer, hvor kommunen vurderer, at der inden for en kortere periode kan etableres natur med høj bioscore.

Der er udpeget en række områder til både eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder, som bidrager til klimatilpasning og rekreation. Heriblandt er arealer med bynær natur, bynære skovområder,
som i høj grad anvendes til rekreative formål. Desuden er der udpeget lavtliggende arealer, der på sigt kan udvikle sig til vådområder, som udover at øge biodiversiteten vil kunne bidrage til en forbedret klimatilpasning.

Solrød Kommune indgik i 2018 sammen med Greve, Roskilde, Køge og Lejre kommuner i et lokalt naturåd, som optakt til udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort. Naturrådet blev nedsat af staten og bestod af repræsentanter fra kommuner, grønne interesseorganisationer og erhvervsorganisationer. Naturrådet har ikke peget på specifikke områder, der bør indgå i Grønt Danmarkskort. I stedet har naturrådet peget på,
hvordan indsatserne bør prioriteres, og at Grønt Råd (i Solrød Kommune) skal inddrages i arbejdet med Grønt Danmarkskort. Grønt Råd har under udarbejdelsen af kommuneplanen fået anledning til at kommentere nye og eksisterende udpegninger.

En stor del af udpegningerne i Grønt Danmarkskort er en del af større, sammenhængende naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser, som går på tværs af kommunegrænser. Solrød Kommune har i forbindelse med kommuneplanarbejdet været i dialog med nabokommunerne Greve, Køge og Roskilde for at sikre, at udpegningerne fortsat er gældende i de enkelte kommuner. Ingen områder er blevet reduceret på baggrund af denne dialog.

Kommunen har anvendt digitale naturkort og egne natur- og artsregistreringer som grundlag for
kommunens planlægning af Grønt Danmarkskort. Desuden bygger en del af udpegningerne af de
eksisterende naturbeskyttelsesområder og eksisterende økologiske forbindelser på udpegninger foretaget i Regionplan 2005.

Kommunen har gjort brug af det digitale naturkorts data om artscore, der afspejler forekomsten af rødlistede arter samt bioscoren, som viser arealer, der har værdi eller potentiale som levested for rødlistede arter. Arbejdet med de digitale naturkort har vist, at der i Solrød Kommune er ganske få områder med en bioscore på over 7. Gennem denne proces har Solrød Kommune sikret, at alle arealer med en høj bioscore (over 7) er blevet inddraget i udpegningerne.

Områderne er med høj bioscore er koncentreret omkring Natura 2000-områderne Havdrup Mose og Staunings Ø-området samt Karlstrup Kalkgrav og Trylleskovsområdet.

Af Habitatdirektivets Bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, der er underlagt særlig beskyttelse. Der gælder et forbud mod at beskadige eller ødelægge bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder. I Solrød Kommune er der i registreret følgende Bilag IV dyrearter:
Markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus,
sydflagermus og skimmelflagermus.

Solrød Kommune har gennem arbejdet med det digitale kort sikret, at arealer med forekomst af Bilag IV-arter er blevet inddraget i udpegningerne.

Udvikling i Grønt Danmarkskort fra 2017 til 2021

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 2017 er følgende:

Der er tilføjet arealer langs Solrød Bæk mellem Havdrup og Solrød Landsby, da der her arbejdes med et større, sammenhængende vand- og naturprojekt. Dette udlægges som en potentiel økologisk forbindelse.
Udpegningen er desuden foretaget, da det udover forbedret natur indeholder drikkevandsinteresser og et stort potentiale som en rekreativ forbindelse mellem de to byer. I nær tilknytning til Solrød Bæk findes Tykmosen, der udpeges som nyt potentielt naturområde. Det er i dag et lavtliggende, opdyrket område, som er delvist vandlidende og ikke har den store dyrkningsværdi. På sigt kan det derfor på sigt udvikles til et decideret vådområde og bidrage til klimatilpasning for de nærliggende boligområder i Havdrup.

Strandområdet mellem Trylleskovsområdet i nord og Natura 2000-området i syd er udlagt som en
potentiel økologisk forbindelse. I begge disse beskyttede områder er der relativt høj bioscore og målet er, at særligt mindre dyr kan spredes her (fx den sjældne sommerfugl Argus Blåfugl, som lever ud for Trylleskoven). Udvikling af dette areal forudsætter, at der fortsat kan etableres kystsikring.

Desuden er der udlagt en potentiel økologisk forbindelse på et mindre areal vest for Gammel Havdrup, hvor lodsejeren har vist interesse for at genoprette naturen.

I forbindelse med planlægningen for Green Hills (kommuneplantillæg nr. 7) udgik ca. 1,5 ha. natur, som var omfattet af undtagelsesbestemmelserne.

Solrød Kommune vil fremadrettet arbejde på at fastholde og forbedre naturkvaliteten i de eksisterende naturområder og eksisterende økologiske forbindelser. Samtidig vil Solrød Kommune løbende opdatere viden om forekomsten af plante- og dyrearter i kommunen.

Derigennem vil kommunen arbejde for at tilpasse de eksisterende økologiske forbindelser og udpege nye potentielle naturbeskyttelsesområder og nye potentielle økologiske forbindelser. Udpegningerne skal revideres ved næste kommuneplanrevision.

Eksisterende naturbeskyttelsesområder (som vist på Retningslinjekort for naturbeskyttelsesområder) skal sikres mod forhold, f.eks. byvækst, veje, tekniske anlæg og anden planlægning, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter.

Hvis der tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om at
den samlede økologiske værdi af området opretholdes, og at nye naturarealer så vidt muligt udlægges.
Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet.

Inden for naturområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare.


Særligt for Natura 2000-områder og beskyttelse af bilag IV-arter

Naturindsatserne i Natura 2000-områderne følger de statslige Natura 2000-planer og kommunens egne
Natura 2000-handleplaner.

Hverken inden for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder må der ske planlægning eller administration, som kan føre til forringelse af levesteder (yngle- og rasteområder) for de arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IVa og IVb.

Gl. Havdrup Mose og Staunings Ø er udpeget som henholdsvis EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde, også kaldet Natura 2000-områder. Natura 2000-områderme rummer biologiske værdier af regional/national/international betydning. Inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder (fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder) skal forskrifterne i Bekendtgørelse nr. 
1595 (Habitatbekendtgørelsen) følges, for at sikre at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til direktivets artikel 12 og artikel 13 efterkommes.

EU-beskyttelsen af disse plante- og dyrearter gælder uanset om de forekommer inden for et af de udpegede områder eller udenfor. Arterne fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Det er staten, der fastsætter mål og retningslinjer for indsatsen i naturplanerne, og kommunerne, der udarbejder handleplaner og forestår aftaler med lodsejere. Udpegningerne er sket for at sikre levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv, for at sikre en stor artsrigdom (biodiversitet) samt for at værne om truede og sårbare arter.

Natura 2000-områderne er omfattet af EU-direktiver, som skal sikre, at forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og den strenge beskyttelse af plantearter efterkommes.
Statens Naturplaner og de kommunale handleplaner for områderne danner administrationsgrundlag herfor. De kommunale handleplaner for beskyttelse af vandmiljø og natur anviser midlerne til at opnå målene.

Se handleplaner for de to Natura 2000-områder hhv. Gl. Havdrup Mose og Staunings Ø.

Eksisterende økologiske forbindelser (se Retningslinjekort for økologiske forbindelser) skal sikres mod forhold, f.eks. byvækst, veje, tekniske anlæg og anden planlægning, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter.

Der må ikke foretages ændringer, som overskærer de økologiske forbindelser, reducerer eller i øvrigt
forringer forbindelsernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger til
opretholdelse af en sammenhængende natur.

Sammenhængen og naturindholdet af de økologiske forbindelser skal på sigt styrkes, og dyr og planters
mulighed for spredning mellem naturområderne skal på sigt forbedres.

Økologiske forbindelser forbinder større og mindre naturbeskyttelsesområder og giver mulighed for, at planter og dyr kan spredes gennem dyrkede områder. Økologiske forbindelser er således sammenhængende "ledelinjer" gennem agerlandet, bestående af eksisterende små naturtyper (eng, mose, småskove, læhegn, vandløb m.v.) og mindre dyrkede arealer.

Nye naturtyper kan etableres, hvor der er "huller i forbindelsen", for at skabe ubrudte forløb gennem dyrkningsarealerne, og der er mulighed for naturgenopretning og etablering af nye levesteder i den økologiske forbindelse.

De potentielle naturbeskyttelsesområder (som vist på retningslinjekort for naturbeskyttelsesområder) må som hovedregel ikke inddrages til formål, der kan forringe naturindholdet eller vanskeliggøre, at området på et senere tidspunkt kan omdannes til naturområde.

Inden for de potentielle naturområder kan være udpeget naturområder der bidrager til andre formål, fx til at forbedre vandkvalitet, klimatilpasning eller rekreative formål.

Potentielle naturbeskyttelsesområder kan sammen med eksisterende økologiske forbindelser medvirke til at udvide eksisterende værdifulde naturbeskyttelsesområder.

I de potentielle naturbeskyttelsesområder er der mulighed for på sigt at skabe bedre naturkvalitet.

I de udpegede områder vil der ofte ligge arealer, der
i forvejen har en ekstensiv udnyttelse som eksempelvis græsningsarealer

I det omfang at det er muligt skal de potentielle økologiske forbindelser (som vist på retningslinjekort for økologiske forbindelser) realiseres, hvorved at de overgår til at være egentlige økologiske forbindelser.

Inden for potentielle økologiske forbindelser skal ændringer i arealanvendelsen, byggeri samt anlæg eller
ombygning af veje, jernbaner eller lignende så vidt muligt undgås, hvorved at mulighederne for på sigt at
skabe en økologisk forbindelse opretholdes.

Potentielle økologiske forbindelser kan sammen med eksisterende økologiske forbindelser og potentielle naturområder medvirke til at udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder.

I de potentielle økologiske forbindelser er der mulighed for på sigt at skabe bedre naturkvalitet. Udpegningerne knytter sig ofte til eksisterende strukturer og elementer i landskabet som eksempelvis ådale, vandløb, mindre søer, levende hegn og større infrastrukturanlæg.

Ved ændringer i arealanvendelsen, byggeri samt anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende vil Solrød Kommune foretage konkret, individuel sagsbehandling med henblik på, om ændringen hindrer en fremtidig realisering af de potentielle økologiske forbindelser.

Øvrig natur

Uden for de udpegede områder i Grønt Danmarkskort er der småbiotoper, der udgør mindre naturlokaliteter i agerlandet. Disse er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv.

Småbiotoperne kan udgøre en form for "helle" mellem adskilte naturområder og muliggør dermed, at planter og dyr kan spredes. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, og andre uopdyrkede pletter.

De udpegede lavbundsarealer (se Retningslinjekort for lavbundsarealer), der kan genoprettes som vådområder, og øvrige lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdriften.

Eventuelt nødvendigt byggeri, anlæg og regulering af terræn skal placeres og udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde, eng og/eller til opstuvning af overfladevand som led i klimatilpasning.

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og tidligere fjorde, som nu i vidt omfang er opdyrket til landbrug.

Kommuneplanen udpeger alle lavbundsarealer, og herunder hvilke der har potentiale for at blive genoprettet som vådområder.

Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om byggeri, anlæg og ændret anvendelse altid sker en konkret vurdering i forhold til muligheden for at genoprette vådområderne.

Karlstrup-Engstrup Mose og Jersie Mose er udpeget som lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes som vådområder. Øvrige lavbundsarealer er udpeget i Staunings Ø-området, Havdrup Mose, Trylleskovområdet samt langs Solrød Bæk og Skensved Å.

Såfremt afgrænsning af et lavbundsområde, der kan genoprettes som vådområde, ændres, skal udpegningen arealmæssigt svare til den hidtidige udpegning, jf. "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017".

Inden for de udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, kan der gennemføres undersøgelser og projekter med det formål at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og/eller for at understøtte tiltag med klimatilpasning.

Genopretning af vådområder består i at genskabe den naturlige vandstand ved at regulere dræning,
grøfter, oppumpning og opstemning. De konkrete projekter vil blandt andet blive gennemført som led i kommunens vandhandleplan, men kan også have en positiv sideeffekt med reduktion af udledning af drivhusgasser. Nye vådområder kan også bidrage til øget biodiversitet og kan potentielt indgå i forbindelse med klimatilpasning, hvor tilbageholdelse af overfladevand mere hensigtsmæssigt kan foregå i det åbne land.

Lavbundsarealer i byområder er ikke omfattet af retningslinjerne og er derfor ikke vist på Retningslinjekort for lavbundsarealer. Kortet viser kun lavbundsarealer inden for kommunegrænsen, eftersom retningslinjerne i denne kommuneplan kun kan regulere forholdene inden for kommunegrænsen.

Det udpegede lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområde og med risiko for oversvømmelse, i den sydlige del af rammeområde 419, skal senest samtidigt med lokalplanlægning af området ved kommuneplantillæg fjernes og erstattes med en tilsvarende udpegning et andet sted i kommunen. I den sammenhæng vil der foretages afværgeforanstaltninger i og uden for rammeområderne.

Tillæg nr. 1 til Solrød Kommuneplan 2017 blev udarbejdet for at skabe rammerne for et kommende nyt erhvervsområde til transport- og logistikerhverv (Solrød Erhvervskile).

I forbindelse med forslaget til kommuneplantillægget blev udarbejdet en miljørapport med tilhørende OSD-redegørelse af både forslag til kommuneplantillægget og forslag til spildevandstillæg nr. 2-2018 af Solrød Erhvervskile. Miljørapporten blev offentliggjort sammen med forslaget til dette kommuneplantillæg og er at finde sammen med kommuneplantillægget (følg linket til tillæg nr. 1 herover).

Retningslinje 3.4.7.1 (tidligere 3.4.4.1) blev tilføjet i kommuneplanen, da tillæg nr. 1 trådte i kraft den 7. februar 2019.

Solrød Kommunes vigtigste naturbeskyttelsesområder er Trylleskoven, Karlstrup-Engstrup moser, Gammel Havdrup Mose, Jersie Mose, områderne omkring lagunen ved Staunings Ø og gravhøjene nord for Solrød Landsby.

Karlstrup-Engstrup Moser er hovedsageligt ejet af Naturstyrelsen og administreres af denne. De øvrige
arealer er kortlagt og beskrevet nærmere i Naturkvalitetsplanen, hvori målsætningerne for de enkelte områder også er angivet sammen med truslerne mod områdernes biodiversitet.

Ud over de ovenfor nævnte naturbeskyttelsesområder findes en række mindre naturbeskyttelsesområder i det åbne land. Det drejer sig om mindre søer, moser og enge, der lige som de større naturområder i stort omfang er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i disse områder uden dispensation fra kommunen.

Solrød Kommune har ansvaret for og løser en række opgaver inden for natur- og miljøområdet. For at styrke kommunens grundlag for varetagelsen af disse opgaver, vedtog Solrød Kommune den 23. december 2020 Naturkvalitetsplan 2020-2024.

Se Naturkvalitetsplanen her.

Ejere af landbrugsarealer tilskyndes til at udnytte tilskudsmuligheder til at gennemføre naturforvaltningsprojekter for at forbedre leveforholdene for dyr og planter - fx forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift.

Se også de overordnede retningslinjer for det åbne land her.

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.

For Karakterområde 1, ”Hovedlandskabet”, anbefales at:

  • Havdrup Mose (1A) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • De drænede og dyrkede marker i Havdrup Mose bør genoprettes som naturområde.

For Karakterområde 2, ”Jersie og Solrød landbrugslandskab”, anbefales at:

  • Jersie Mose-Hyllemose (2A) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • De drænede og dyrkede marker i delområdet Jersie Mose-Hyllemose (2A) bør genoprettes som naturområde.

For Karakterområde 3, ”Karlslunde-Karlstrup bakkelandskab”, anbefales at:

  • Karlslunde-Karlstrup Moser (3D) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares og sikres mod tilgroning.

  • Der bør sikres en større dyrkningsmæssig buffer til vandløbene, således at de har mulighed for at blive reetableret som enge.

For Karakterområde 8, ”Kysten”, anbefales at:

  • Strandengen ved Jærnen (8C) bør beskyttes, og den karakteristiske lysåbne natur bør bevares.

Karakterområderne 4, 5, 6 og 7 ligger alle i Greve Kommune. Du kan se kort med de fire karakterområder her.

Ifølge forpligtelserne i Naturbeskyttelseslovens § 52 er Solrød Kommune forpligtet til at pleje kommunalt ejede § 3 beskyttede områder og arealer indenfor Natura 2000. Staten har udarbejdet Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områderne.

Solrød Kommune har i samarbejde med nabokommunerne udarbejdet handleplaner for Natura 2000-områderne. Du kan se Natura 2000-handleplan for Gammel Havdrup Mose her og Natura 2000-handleplan for Ølsemagle Strand og Staunings Ø her.

Ifølge Miljømålsloven er kommunen forpligtet til at realisere disse planer. Dette indebærer også, at indgå aftaler med private lodsejere, som kan bidrage til realiseringen. Naturkvalitetsplanen danner det administrative grundlag for varetagelsen af en række opgaver inden for natur- og miljøområdet.

Det Grønne Danmarkskort kan desuden bruges til at udpege nye områder, der understøtter tilpasningen til fremtidige klimaforandringer. Disse områder kan være med til at sikre en god og bæredygtig natur og et godt vandmiljø, samt et bæredygtigt bysamfund.