Retningslinjer for større tekniske anlæg

Retningslinjer for affalds- og deponeringsanlæg omfatter anlæg, der modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald.


Ansvaret for affaldsplanlægningen samt for indsamling af affald fra private er placeret hos kommunerne. Det er derfor kommunen, der har den centrale rolle i at opfylde de nationale mål og hensigter, som beskrives i regeringens affaldsstrategi, der på sin side er udarbejdet med hensyntagen til diverse EU-direktiver m.m.

Gældende affaldsplan, udarbejdet af Solrød Kommune i 2014, kan ses her. Planen er udarbejdet på grundlag af regeringens strategi på området. Det forventes ikke umiddelbart, at affaldsplanen giver anledning til etablering af nye anlæg indenfor kommunens geografiske område.

Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinjerne.

Redegørelse fremgår under retningslinjerne.

Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere affald, herunder forurenet jord, må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

Der må ikke udlægges arealer, så afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og affaldsanlæg bliver mindre end de i tabellen i redegørelsen anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

Minimum afstand mellem forureningsfølsom anvendelse og Affalds- og deponeringsanlæg:

Se mere om Lovgivning m.m. i forhold til kommuneplanen her.