Retningslinjer for friluftsområder og -anlæg

Retningslinjer for lokale friluftsområder

Redegørelser er at finde under de enkelte retningslinjer, og udpegninger på Retningslinjekort for friluftsområder.

Bestemmelserne for regionale friluftsområder er beskrevet i Fingerplanen 2013.

Se mere om Fingerplanen her.

I den bynære zone kan der planlægges for åbne arealer og begrænsede anlæg. Åbne arealer og anlæg der kan indpasses som en del af landskabet. Større bymæssige bygningsanlæg eller bebyggelse, som hører hjemme i byområder, skal fortsat placeres i byzone. Den bynære zone skal danne en grøn overgang mellem byen og det åbne land med f.eks. skovplantning, stianlæg, rideskoler, spejderhytter og lignende. Den bynære zone skal indpasses under hensyntagen til beskyttelsesinteresser og lokale landskabstræk, således at der opretholdes en klar grænse mellem by og land.

Den bynære rekreative zone ligger som udgangspunkt inden for en afstand af 1 km fra byranden. Kommunen kan dog medtage yderligere konkrete områder, som ligger inden for gang- og cykelafstand og som naturligt kan knyttes til byranden. Kommunen kan afgrænse zonen, så der også indgår arealer mere end 1 km fra bygrænsen, så frem afgrænsningen er velbegrundet. Arealerne skal indgå i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone, og ligge inden for en overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byen. Landzonestatus fastholdes i de bynære rekreative zoner.

I landområdet, uden for de regionale friluftsområder, kan kommunen planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring Strandområdet (byområde i Fingerbyen). Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet. Endvidere anlæg til det lokale stinet i landområdet. Som forudsætning for anvendelse af den bynære zone til friluftsformål skal kommunen gennemføre en planlægning, som tager hensyn til beskyttelsesinteresserne samt konkretiserer placeringen af friluftsområder.

Den bynære rekreative zone ligger som udgangspunkt inden for en afstand af 1 km fra byranden. Kommunen kan dog medtage yderligere konkrete områder, som ligger inden for gang- og cykelafstand og som naturligt kan knyttes til byranden. Kommunen kan afgrænse zonen, så der også indgår arealer mere end 1 km fra bygrænsen, så frem afgrænsningen er velbegrundet. Arealerne skal indgå i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone, og ligge inden for en overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byen. Landzonestatus fastholdes i de bynære rekreative zoner.

De regionale friluftsområder, der udgør Fingerbyens struktur af grønne kiler (indre, ydre og kyst-kiler), omfatter de 2 kystkiler nord og syd for byområdet mod Køge Bugt (Strandområdet), samt den gennemgående regionale sti til Køge Bugt.

De regionale friluftsområder friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Særligt for de indre grønne kiler og kystkilerne gælder, at områderne friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug. I de ydre grønne kiler kan areal- og bygningskrævende friluftsanlæg placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs, natur- og kulturværdier.

Retningslinjer for friluftsanlæg

Retningslinjerne er gældende for planlægning og etablering af nye friluftsanlæg samt allerede eksisterende friluftsanlæg.

Planlægning af friluftsanlæg handler, i Solrød Kommune, primært, om, at etablere en bred vifte af oplevelsesmuligheder. Det prioriteres højt, at friluftsanlæg, nu og i fremtiden, har en flersidet karakter, og at der lægges vægt på det almene friluftsliv.

Til retningslinjerne hører også udpegningerne på henholdsvis Retningslinjekort for friluftsanlæg og Retningslinjekort for støjende friluftsanlæg.

Friluftsanlæg af almen karakter og mulighed for flersidet anvendelse skal prioriteres frem for anlæg af privat karakter. Det enkelte anlæg skal være så stort, at det kan rumme denne flersidige anvendelse, og indrettes så naboer ikke generes.

Friluftsanlæg skal så vidt muligt være alment tilgængelige og kunne anvendes flersidigt. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.

Friluftsanlæg der, af areal- eller miljømæssige årsager ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder og under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Mindre anlæg til friluftsliv i landzone kan etableres med landzonetilladelse. Større anlæg og bygninger forudsætter, at der udarbejdes landzonelokalplan.

Arealkrævende friluftsanlæg samt tilhørende bygninger skal overalt tilpasses landskabet. Beplantning og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang. Bygninger og parkeringsanlæg skal placeres i direkte tilknytning til anlægget, hvis dette ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- og trafikgener.

Der må ikke placeres arealkrævende eller bygningskrævende friluftsanlæg (fx golfbane eller rideanlæg) i forbudszonen, svarende til zone 1 på Retningslinjekort for friluftsanlæg. Eksisterende anlæg kan ikke udvides.

Placering af anlæg i transportkorridoren er kun mulig ved midlertidige ikke lokalplanpligtige anlæg, hvor der tinglyses en fjernelsesklausul.

Forbuddet gælder kystkilerne (dog med undtagelse af Trylleskoven og Firemileskoven), Havdrup Mose og Staunings Ø, som begge er internationale beskyttelsesområder samt transportkorridorarealet. Placering af større friluftsanlæg vil være i konflikt med områdernes beskyttelsesinteresser. Her må eksempelvis ikke placeres golfbane eller ridebane.

Uden for forbudszonen - dvs. i zone 2, som vist på Retningslinjekort for friluftsanlæg - gælder følgende:

Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde med tilhørende bygningsanlæg kan placeres.

Nye golfbaner og rideanlæg, der kræver bygninger, kan etableres.

Eksisterende anlæg kan udvides.

Alle tiltag er forudsat at beskyttelsesinteresserne ikke forringes, og at der tages hensyn til landbrugserhvervet, herunder særligt værdifulde landbrugsområder.

Tilladte anvendelser må ikke stride mod Fingerplanens bestemmelser om placering af bymæssige fritidsformål.

Der kan etableres mindre anlæg af midlertidig karakter som støttepunkter til det almene friluftsliv i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det åbne land i øvrigt samt ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv, hvis dette ikke er i konflikt med øvrige interesser (især beskyttelsesinteresserne). Støttepunkterne kan indrettes i eksisterende bygninger - blandt andet i overflødiggjorte landbrugsbygninger – eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet.

Støttepunkter kan fremme det almene friluftsliv i det åbne land og indebærer kun beskedne anlæg, som eksempelvis små p-pladser, primitive teltpladser, shelters (”vejrly”), anløbsbro, kiosk, mindre udlejnings- eller serveringssteder og naturformidling. Derfor kan disse anlæg etableres uden at forringe beskyttelsesværdierne. Det er vigtigt, at støttepunkter etableres ved stianlæg samt gerne i relation til kollektiv trafik.

Langs kysten og ved søer kan der etableres støttepunkter for friluftslivet i form af primitive teltpladser samt anløbsbroer for kanoer og kajakker, hvor det efter et konkret skøn ikke skader beskyttelsesinteresserne og dette endvidere ikke er i strid med "Bekendtgørelse om bade- og bådebroer".

Langs kysten og i kystkilerne kan der etableres støttepunkter for friluftslivet, som er i harmoni med områderne, eksempelvis stianlæg, små p-pladser og rastepladser, kiosker og små serveringssteder, naturformidling og lignende. Eventuelt nye anlæg forudsætter, at der foreligger et konkret projekt med oplysning om placering, omfang, miljøpåvirkning m.v., og at anlægget indarbejdes i kommuneplanen. Ifølge Planlovens § 5b skal ferie- og fritidsanlæg i kystnærheds-zonen lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.

Det er muligt at anvende vandscooter i en zone 300 meter fra kysten og ud, men det er kun tilladt at opholde sig langs strandkanten under transport ud til 300-meterzonen. Dermed er vandscootersejlads altså ikke tilladt der, hvor badegæster normalt opholder sig – nær strandkanten – og hvor der er fugle- og dyreliv at tage hensyn til.

Det er fortsat muligt for politiet at lave regler for, at vandscootersejlads skal foregå længere end 300 meter fra kysten. Der er fortsat et totalforbud mod vandscootersejlads i de internationale beskyttelsesområder – de såkaldte Natura 2000-områder – og i vildtreservater og fredede områder.

Forud for landzonetilladelse til etablering af ferielejligheder i overflødiggjorte driftsbygninger, skal der ansøges hos Erhvervsstyrelsen om, hvor mange ferielejligheder der vil kunne gives udlejningstilladelse til efter sommerhusloven. Praksis er, at der gives tilladelse til op til 10 lejligheder på hver max. 100 m2, i overflødiggjorte driftsbygninger herunder også stuehuse.

Der gives normalt landzonetilladelse til hytter og spejdere, skovbørnehaver og andre lignende almene formål. Forudsat at der ikke findes egnede alternativer i lokalområdet, og at der ikke er lokale beskyttelsesinteresser der taler imod.

Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter konkret vurdering ikke forringer beskyttelsesinteresserne. Campingpladser skal som hovedregel placeres i byområder, men kan dog indpasses et område i det åbne land.

Indretning af vandrehjem i eksisterende bygninger kræver landzonetilladelse. Endvidere skal det sikres, at landskabs-, natur- og kulturinteresser ikke derved forringes.

Mindre anlæg af lokal betydning kan, efter konkret vurdering, tillades indrettet i eksisterende bygninger. Forlystelsesparker skal som hovedregel placeres i byområder, der kan dog være museer og udstillinger, som har en særlig tilknytning til en lokalitet i det åbne land. Meget store turistanlæg som sommerlande, feriecentre og lignende kræver VVM-redegørelse og kommuneplantillæg.

Nye støjende friluftsanlæg vil vanskeligt kunne etableres i kommunen på grund af de miljømæssige aspekter, idet det vil være vanskeligt at placere anlæggene i tilstrækkelig afstand fra bebyggelse. Alle støjende anlæg skal kunne overholde de vejledende støjgrænseværdier og generelt reguleres gennem miljøgodkendelser. Kommunen er inddelt i 2 zoner, som vist på Retningslinjekort for støjende friluftsanlæg, med forskellig følsomhed over for støjpåvirkning på landskabet samt dyre- og fuglelivet.

I de indre grønne kiler og kystkilerne kan der ikke placeres støjende friluftsanlæg, med mindre der er tale om allerede støjbelastede arealer, der ikke kan støjbeskyttes. I de ydre grønne kiler skal støjende friluftsanlæg i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i fornødent omfang støjbeskyttes.

Støjende anlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A, som vist på Retningslinjekort for støjende friluftsanlæg.

Dette område er mest sårbar for støj og her må støjende anlæg ikke placeres. I denne zone ligger Havdrup Mose og Staunings Ø inkl. et afstandsbælte på 500 m udenom, øvrige områder med beskyttelsesinteresser samt kommunens skovområder.

Støjende anlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B (som vist på Retningslinjekort for støjende friluftsanlæg), afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. Dette betinges af, at arealet i forvejen er støjbelastet, og ikke kan støjbeskyttes.

Placering af anlæg i transportkorridoren er kun mulig ved midlertidige ikke lokalplanpligtige anlæg, hvor der tinglyses en fjernelsesklausul.

Områder hvor støjende anlæg undtagelsesvis kan placeres. Transportkorridorarealet er beliggende i denne zone. Specielle arealer inden for området kan anvendes til mindre, støjende anlæg - permanente eller midlertidige – hvis arealet i forvejen er støjbelastet og ikke kan støjbeskyttes.

Nye sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner og udvidelse af eksisterende anlæg er omfattet af VVM-regler. Der skal foretages miljøscreening og en VVM-vurdering samt et kommuneplan-tillæg kan kræves. Der skal gives miljøgodkendelse til etablering af støjende anlæg. Allerede støjbelastede områder bør indgå i overvejelserne om placering af støjende anlæg.