Retningslinjer for pyloner ved centerområder

Her kan du se, hvor det er muligt at opstille pyloner for butikker og hvilke krav, de skal opfylde.

Pyloner kan opstilles ved de tre centre Jersie-, Solrød- og Trylleskov Strand, som henvisningsskilte ved Strandvejen, samt ved tankstationer, i højde på max 6 m og en bredde på max 1,5 m.

Pylonerne ved centrene skal udformes efter princippet med centernavnet øverst og butiksnavne og/eller åbningstider under.

For de tre centre Jersie, Solrød og Trylleskov Strand gælder endvidere følgende bestemmelser:

  • Jersie Center:
    Der kan endvidere tillades én pylon placeret ved hjørnet af Parkvej/Jersie Center.
    Der kan tillades et henvisningsskilt til centret placeret ved hjørnet af Tåstrupvej/Parkvej.

  • Solrød Center:
    Der kan endvidere tillades én pylon placeret ud mod Solrød Byvej ved hver indkørsel til centret.
    Der kan tillades henvisningsskilte til centret på Tåstrupvej og Mosevej.

  • Trylleskov Strand:
    Der kan endvidere tillades en pylon placeret ud mod Cementvej.

Placering og udformning skal godkendes af Solrød Kommune, som også kan stille krav om, at pylonen tilpasses omgivelserne - både med hensyn til størrelse, placering, udformning og farve.

Butikslogoer og åbningstider kan være lysende. Lysende skilte må kun være tændt i butikkernes åbningstid. Dog ønskes belysning af pyloner helst ved spots i terræn.

Pylon for Trylleskov Strand Center kan dog være indefra belyst, jf. Byrådets beslutning den 26. maj 2015.

Pylonernes dimension skal dog søges tilpasses sine omgivelser, for hvad angår højden og visuelle udtryk, således at pyloner så vidt muligt ikke skæmmer omgivelserne eller er i strid med områdets karakter (boligområde, centerområde el.lign.).

Se også overordnet RL 6.1.1 (om skiltning i erhvervsområder og butikscentre generelt) og redegørelsen til de overordnede retningslinjer for skiltning.

Bemærk at der gælder andre regler for tankstationer i boligområder - se RL 6.5.6.

Figuren her viser et eksempel på en tilladt pylon for lokalcentret Trylleskov Strand Center.